Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. May '20 08:49 by Jørli Petersen

RAV-7

Den store udgave af Toyota RAV4 sælges under navnet Highlander, og nu kommer den 495 cm lange SUV til Danmark.

Toyota følger strømmen med udvidet program af tidens mest populære type bil, – den højere og mere brugsvenlige SUV, men Toyota går mod strømmen når man udvider, for det er mærkets største model SUV, der nu kommer til Europa og dermed til Danmark.

De danskere som har nået at besøge USA før det store rejsestop, har sikkert bemærket den noget forvoksede udgave af RAV4, der er stamfader til alle nuværende SUV-typer fra Toyota og snart sagt alle andre, og hvis man har haft det indtryk, er det ikke helt galt.

Det er som om Toyota har taget cykelpumpen, og pumpet en RAV4 en grad eller to større, og inderst er der mere end almindelig lighed. Den kommende Toyota Highlander, som er bilens korrekte navn, er bygget på samme platform som den nye RAV4 og Toyota Camry, og den kommende danske model Highlander kommer også til at dele motorprogram med RAV4 og Camry, for Toyota holder sig udelukkende til hybridudgaver af ny Highlander, som også falder i øjnene, fordi bilen må køre med de meget vigtige 2000 kg på trækkrogen, som er grænsen for det man kan kalde en rigtig trækker og en ponytrækker.

Næsten fem meter lang, syv sæder eller et helt ocean af bagageplads, hele møllen er på vej til Danmark.

Med 2,5 liters 4-cylindret benzinmotor tilsat en gang elmotor på begge aksler, ryger effekten på den danske Highlander op på 244 HK, men RAV-7 eller Highlander er også en ganske stor bil af SUV-typen, så hvor 2,5 motoren virker ganske overlegen på trods af det tvangsmonterede CVT automatgear i Camry, skal det blive interessant at se nærmere på samme motor i den noget større Highlander, som naturligt er tungere, ligesom bilen godt kan blive udfordret, hvis man kobler en 2-tons hestetrailer for enden af den næsten fem meter lange Highlander.

Bilen er et af Toyotas gode kort på det amerikanske marked, og her nøjes man ikke med lidt hybridløsninger. Den helt rigtige Highlander sælges i USA med 3,5 liters V6, der lægger 295 HK, dertil har denne udgave af Highlander en anderledes og bedre type automatkasse, så mens vi kan se frem til en meget rummelig og 7-personers udgave af RAV4, må vi også lade os nøje med en mere begrænset version, takket være EU og samlede krav om CO2.

Et eller andet sted er vi overbevist om, at Toyota gerne ser danskere køre i den helt ægte Highlander, og der er grund til ekstra ærgrelse, for i USA er prisen på en 2,5 Hybrid Highlander stort set den samme som prisen på en 3,5 liters V6 på frække 20-tomme fælge. Her på redaktionen ved vi godt, hvad vi ville vælge!

Highlander kommer til Danmark i begyndelsen af 2021. Danske priser bliver fastlagt kort før introduktion.

Selvfølgelig kan Toyota ikke nøjes med en fedtet 2,5 liters hybridløsning på det amerikanske marked. Her sælger man den ægte vare, Highlander 3,5 V6 med knap og nap 300 HK og et bedre automatgear.

Pin It on Pinterest