Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. April '16 17:23 by Jørli Petersen

Renault går off-road

Den store Renault Master bliver terrængående med 4-hjulstræk, øget frihøjde og reduktionsgear.

Den store Renault Master bliver terrængående med 4-hjulstræk, øget frihøjde og reduktionsgear.

Hele det officielle varebilsprogram fra Renault får nu tilført systemer, som gør bilerne endnu mere anvendelige. Seneste forbedring handler ikke om ladareal, flere muligheder for opbygning, om befæstigelse til løfteudstyr eller lift, men om noget så generelt som fremkommelighed, for hvad hjælper det, hvis man ikke kan levere den vare, eller kan komme frem med de materialer eller reservedele.

Når vi kalder Renaults varebiler for officielle og uofficielle, er det de fabriksbyggede varebiler der er de helt rigtige. De officielle er Kangoo, Trafic og Master i stort set alle varianter og afskygninger, og den nye form for levering af varer eller reservedele handler om tre typer af bedre vejgreb, eller mangel på samme.

Renault Kangoo kan fås med X-Track systemet, der er begrænset spær og øget frihøjde.

Renault Kangoo kan fås med X-Track systemet, der er begrænset spær og øget frihøjde.

Første system bliver nu standard på alle biler på samtlige markeder. Det er ikke et system der rykker noget som helt i Danmark, for det Renault kalder for Extended Grip, har været standard på alle biler de seneste år, for systemet er en del af det traction-control program, der har været på Renaults varebiler siden det blev muligt i perioden fra 2012 til 2014, hvor Extended Grip er et let system til forbedret og sikker kørsel på en lidt kritisk overflade.

X-Track

Næste trin på stigen i forbedret fremkommelighed kalder Renault for X-Track. X-Track fås til alle tre officielle varebiler, Kangoo, Trafic og Master, og systemet er permanent.

Det er et anderledes differentiale med begrænset spær, det er et differentiale, der leveres af Poclain Vehicules, og systemet kan ikke kobles til eller fra, og foruden at give lidt bedre vejgreb på underlag som sand eller den mudrede skovvej, får man også et let øget frihøjde på de biler, hvor man har vaægt X-Track som ekstraudstyr.

Populære Trafic bliver også bedre til det kørsel i terræn med X-Track.

Populære Trafic bliver også bedre til det kørsel i terræn med X-Track.

På Kangoo og Trafic er frihøjden øget med tre centimeter, og på Master er der fire centimeter mere luft under bilen, som for at gøre systemet mest effektivt, har dæk af typen Mud & Snow som standard, ligesom motorens bundkar og andre sårbare dele under bilen, er beskyttet med en ekstra plade.

Master til det hele

Den helt store nyhed hos Renault er til de brugere, hvor det gælder om at komme frem uanset hvad. Det er bilen til off-road og ekstrem vinterkørsel, det er en 4×4 udgave af Renault Master, som bliver bygget færdig hos firmaet Oberaigher Automotive.

Master 4×4 er bygget på de største udgaver af den store varebil, det er den baghjulstrukne version, som får tilført træk på forhjulene, og på toppen af det hele, får Master også et reduktionsgear, som med en udveksling på 1: 1,42 giver ekstra seje kræfter til stigninger eller kørsel i vanskeligt terræn med tungt læs.

Ved normal kørsel har Master 4×4 træk på baghjulene, og man kan frit vælge mellem single eller tvillingmonteret bagaksel. 4-hjulstrækket kan kobles til, hvis bilens hastighed er under 25 km/t, og det kan kobles fra, når hastigheden er under 20 km/t.

Hele herligheden betjenes med kontakter til venstre for rattet, og Masters egenskaber i terræn er også forbedret med en større frihøjde, som er 65 mm for- og 58 eller 45 mm bag, mindste mål hvis man har valgt tvillinghjul til bilens bagaksel.

Undervognen er mere udsat for stød og slag når man kører off-road. Derfor skal bilerne have ekstra beskyttelse af alle vitale dele.

Undervognen er mere udsat for stød og slag når man kører off-road. Derfor skal bilerne have ekstra beskyttelse af alle vitale dele.

Masters bundkar er selvfølgelig ekstra beskyttet med en kraftig plade, men også bremse- og rør til brændstof har fået ekstra beskyttelse, 4×4 systemet kan leveres til biler med akselafstand på 368 og 433 cm., og så oplyser Renault, at Master 4×4 også kan køre i vand. Renault opgiver en vadedybde på 30 cm, men hvis det skal gøre sikkert, skal bilens hastighed holder under 10 km/t, alt ikke meget mere end almindelig skridtgang.

Alle de nye systemet kan bestilles hos Renaults forhandlere, men hverken biler med X-Track eller Master 4×4 lagerføres i Danmark. Alle biler med større fremkommelighed skal bestilles på fabrikken. Prisen på de nye systemer er ikke kendt i skrivende stund.

Pin It on Pinterest