Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. December '15 15:50 by Jørli Petersen

Respekt for en legende

P1100369Der var toppoint på hjerteknuserkontoen i 2007, hvor Fiat for alvor viste, hvad retro kan betyde for popularitet og ikke mindst salg. Fiat 500 er og bliver microbilernes tutte-nutte, det er bybilen som især er populær hos kvinder, men også køres af mænd, og denne artikels forfatter har mange gange tænkt den tanke, at man burde nappe en original (læs oprindelig) Fiat 500 med hjem fra Italien, næste gang vejen falder forbi.

Nu står der 2015-2016 på kalenderen. Fiat 500 har otte på bagen, og nu der det tid til en grundig opdatering, vel at mærke opdatering, som bilen ikke allerede har mødt i sin levetid, og vi bøjer os i respekt, for hvordan kan man ændre design på en Fiat 500 uden at ødelægge det. Vi kalder det respekt for en legende

Forsigtig, forsigtig

Ingen er som bekendt perfekt, ej heller en Fiat 500. Lad os bare indrømme, at bilen kører lidt som de blinde slås. Ok på motorvejen, men et eller andet sted, kunne vi godt have drømt om en ganske anden opsætning af undervognen med tilhørende styring. Faktisk er Fiat 500 bedst til den snoede bjergvej, og det er jo ikke så tosset, da store dele af det italienske vejnet netop er noget snoet stads, men til resten af det vejnet bilen er lagt ud på, handler det om praktisk mini til bykørsel, og det er jo netop her nutte-effekten er helt i top.

Selvfølgelig er der ternet stof på sæderne i en 500 model nuttet.

Selvfølgelig er der ternet stof på sæderne i en 500 model nuttet.

Sæderne i en 500 skal selvfølgelig også ligne noget der var, her kunne vi måske også have ønsket en større forbedring, men kan skal jo ikke sidde i bilen i timevis, så det går, pladsmæssigt er Fiat 500 bedst til to, – det stemmer fint med den romantik, der er omkring bilen, og der er pænt plads til en god omgang indkøbsposer i bagagerummet, så den går også gennem filtret uden grove anmærkninger.

Bas-motor

Tilbage er der motoren. Testbilen var topudgave med den 2-cylindrede motor, som har et solidt tag i min begejstring. Jeg er helt pjattet med den tanke, der ligger bag de to stempler, der farer op og ned på en helt anderledes måde. Der er pænt med kræfter, så længe man holder fingrene fra den såkaldte øko-knap, og så skulle man tro, at to cylindre kun bruger en anelse benzin, men det er gættet meget forkert. De 26,3 km/l der opgives som bilens officielle forbrug, er så langt fra det daglige forbrug, at det nærmest er rekord. Man skal være tilfreds, hvis man kan køre omkring de 20 km/l, sådan plus minus alt efter de daglige ruter og tempo.

Man skal også tage et intensivt kursus i at styre den motor, som har en helt grov, medfødt bas. Hvis man skifter gear efter øret, går man galt i byen i Fiat 500, man kan let glemme at skifte til 5. gear, og kik også på bilens moment, som er bedst når vi ligger under 2000 omdrejninger, og hvem skulle have troet det om en 2-cylindret motor.

Men herlighedsværdien er uovertruffen. Hvis Fiat 500 havde været et hus, havde vi talt om beliggende gange tre, og herlighedsværdien i Fiat 500 er så høj, at man kan tilgive Fiat, at de helt misser chancen for at rette på bilens største skavanker, og i det hele taget kan man stort set tilgive bilen alt, så længe man holder nutte-effekten på max.

er

Bymiljøet er Fiat 500's hjemmebane. Let at parkere og godt udsyn. Det hvide center i baglygterne er noget såkaldt "face-lift".

Bymiljøet er Fiat 500’s hjemmebane. Let at parkere og godt udsyn. Det hvide center i baglygterne er noget såkaldt “face-lift”.

Fiat 500 Twin-Air 80 Lounge

Priser fra: 109.990 kr

Testbilen koster: 166.805 kr

Motor: 0,9-liter 2-cyl

5-trins manuelt gear

80 HK v. 5500 o/m

145 Nm v. 1900 o/m

0-100 km/t: 11,0 sek

Tophastighed: 173 km/t

ECE-snit: 26,3 km/l

Kørevægt: 930 kg

Totalvægt: 1505 kg

Trailer: 400/800 kg

CO-2 g/km: 88 g

Pin It on Pinterest