Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. November '23 11:02 by Jørli Petersen

Rifter/Partner

Peugeot e-Rifter og e-Partner bliver opgraderet, og den største forbedring er øget rækkevidde. Fra noget meget kritisk til noget lidt mindre kritisk.

Som personbil er navne Rifter. Når bilen er elektrisk, er navnet e-Rifter, men langt flere kender bilen som Berlingo eller Partner, og vi har stadig ikke forstået, hvorfor Peugeot forlod navnet Partner til fordel for Rifter, fordi der er flere sæder i bilen.

Alligevel er bilen ved at blive udstyret med lidt forbedrede systemer, og nyheden omkring den næste e-Rifter vil være, at rækkevidden er forøget. Den noget kritiske rækkevidde forlænges nu (fra 274 km) til 320 WLTP kilometer, og det sker ikke ved at stable flere batterier i bilen eller sætte en mindre og dermed mindre forslugen el-motor i e-Rifter.

Ifølge Peugeot, har man udviklet et forbedret system til løbende opladning af bilen under kørsel. Det er enhver form for påløb der effektiviseres, som fører kan man i fremtiden vælge mellem tre programmer til bilens påløb, og vælger man den version, der giver bedst opladning, kan man med ganske lidt øvelse stort set holde op med at bruge bilens bremser når der er rødt forude. En anden forbedring er varmesystemet, der nu skifter til et system med varmepumpe, som især gør noget ved rækkevidden om vinteren.

Stellantis har også travlt med at vise nye drivlinjer. Det gælder både større batteripakker og flere motorer, både mindre og større målt på hestekraft, men intet tyder på, at ny e-Rifter får kraftigere motor, så alt tyder på, at også næste generation e-Rifter og dermed Partner kører med den kendte 136 hestes motor.

Som tidligere fås e-Rifter og efterfølgende e-Partner i to længder. 440 og 470 cm. Der er en øget mængde assistentsystemer, – antallet kommer nu op på 17, og et af de nye er et ”kaffe-alarm-system”, også kaldet overvågning af trætte chauffører, men systemerne har indtil videre vist sig at være mere end tvivlsomme, så vi afventer med nogen spænding det nye hos Stellantis, for systemet i e-Rifter er selvfølgelig ikke anderledes, end det der er lagt i ny 3008, Fiat 600 og alle de andre, som kan risikere at få denne form for overvågning.

Ny e-Rifter ventes klar til salg i den tidlige sommer 2024. Der er ikke nyt om e-Partner, men den kommer selvfølgelig kort tid senere, sikkert i det tidlige efterår, og så er der ikke forlydender om opdateret Berlingo, Combo, Doblo eller Toyota Proace City, som er mest interessant, fordi den har en garanti, som er langt bedre end det, man finder hos søstermodellerne.

Forbedringer på e-Rifter, gælder selvfølgelig for alle søstermodellerne, og en forbedring skulle være kortere ladetid, men det er selvfølgelig afhængig af det system der leverer energi. Man kan ikke lade bilen med mere end der er i ledningerne.

Pin It on Pinterest