Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

29. July '16 10:05 by Jørli Petersen

Rigtige venner

Renault Megane har fået et par solide omgange på designskruen. Det er især bilens front, der henter solide point.

Renault Megane har fået et par solide omgange på designskruen. Det er især bilens front, der henter solide point.

Der er

Megane har et pænt og rummeligt bagagerum. Store genstande kan transporteres, men billedet viser også de ulemper der er ved en høj indvendig læssekant, hvor tunge genstande skal løftes, før de kan tages ud af bilen igen.

Megane har et pænt og rummeligt bagagerum. Store genstande kan transporteres, men billedet viser også de ulemper der er ved en høj indvendig læssekant, hvor tunge genstande skal løftes, før de kan tages ud af bilen igen.

ikke kørt mange kilometer i den nye Renault Megane, før bilen og jeg er blevet rigtigt gode venner. Foruden et nyt, frækt, kækt eller bare smart design, – vælg selv hvilken betegnelse du synes passer bedst, bliver man hurtigt glad for det Megane tilbyder på vejen. Man føler sig omgående til rette i bilen, første indtryk af opsætning af undervogn, styretøj, motorkraft og lyd, alt giver et rigtig godt indtryk, og hvis Renault forhandleren gør sit arbejde bare nogenlunde ordenligt, skal den potentielle køber bare rulle en demo-tur, og så er bilen stort set solgt. Herfra er det kun et spørgsmål om farve og udstyr, og testbilen har den genopstandne modefarve nummer et, – hvid, og udstyrsniveauet er Bose, som betyder lyd i høj klasse.

Motorprogrammet i Megane byder på kendte motorer i nyeste udgave. Topudgaven med dieselmotor er udstyret med Renaults nye 1,6 liters, som i Megane yder 130 HK. Det betyder, at vi har fat i den nye og faktisk rigtigt gode 1,6 diesel, og det betyder også, at det er den klart bedste version af 1,6 motoren, for det er motoren hvor Renault begrænser sig til en enkelt turbo, og det er samtidig den 1,6 motor, som Mercedes har valgt til de biler, som er udset til at køre med 1,6 liters diesel.

På sin egen måde, er det et kraftigt skulderklap til 1,6 motoren, men det er også et skjult minus til Renault dobbelt-turbo løsning, som Mercedes har fravalgt til biler som Vito, som godt kan bruge lidt flere muskler i nogen sammenhænge.

Gearkassen er ægte Renault, ikke det vilde, men ganske godt med velvagt gearing i alle seks trin, og så har arbejder vi os langsomt til det vi har valgt som overskrift på denne anmeldelse, for rigtige venner kan jo være flere ting.

Kendte faktorer

Nu har vi sagt OK til motoren, totalgearingen og så sender vi også et par pænt ord til bilens forbrug, som kan komme ganske tæt på de 25 officielle kilometer for hver liter olie. Derfra kan vi konstatere, at Renault har givet Megane en ordentlig omgang på designskolen, den 5-dørs version har sin egen stil og karakter, vi er lidt småbegejstrede for bilens front, vi kan generelt også godt lide biler, som har lidt coupe-look, der har Megane i en vis grad. Modsat er det ikke så spændende at køre blandt byens mange cyklister, for udsynet skråt bagud er ikke genialt, og det mindst gode ved Megane designet finder vi bagfra, hvor baglygterne godt nok trækker op, mens resten er så som så.

Det store trykfølsomme skærm i midterkonsollen, har alt for mange daglige funktioner. Flere helt almindelige knapper og mindre skærm - tak.

Det store trykfølsomme skærm i midterkonsollen, har alt for mange daglige funktioner. Flere helt almindelige knapper og mindre skærm – tak.

Inde i bilen er det en skøn gang blandet landhandel. Det er nogenlunde let at finde en god kørestilling, men den store trykfølsomme skærm i midterkonsollen, rummer alt for mange funktioner, og for mange basisfunktioner ligger gemt under alt for indviklede menuer, undermenuer og under-undermenuer.

Vi efterlyser endnu engang flere helt almindelige kontakter til helt almindelig daglige funktioner, og det er ikke fordi Renault er tumper til alt det med kontakter og let betjening, Renault har i mange år haft den klart bedste radiobetjening siddende gemt under rattets højre side, – så kære Renault, mere af den type funktioner og lidt mindre af nye og uovervejede skærmmenuer.

En barsk klasse

Billigste Megane starter ved 190.000 kr, men træder man blot et trin op på udstyrsstigen, ryger der en ordentlig merpris oven i hatten. Megane til 190.000 kr er klart lokkemad for at få folk ind i butikken, som er et helt legitimt ærinde, testbilen koster meget mere, men Renault er også kendt for at køre kampagner med jævne mellemrum, så holde øje med tilbudsavisen, man ved jo aldrig.

Konkurrenterne til Megane har navne som Astra, 308, Focus, Octavia, Ceed, i30 med flere, og det er en barsk klasse med en helt bunke gode, velkørende biler. Der skal noget helt specielt til at gøre sig gældende som klassens førerhund, og netop nu er det biler som Opel Astra og Peugeot 308 der holder til i toppen af min personlige hitliste, og så gør vi det frække, vi sammenligner Megane med disse to favoritter.

Her stikker Astra af på det vi kalder helhedsindtryk og 308 stikker af på køreegenskaber, for hvad er det nu med Megane, – vi er tilbage hos vennerne, altså venner vi kender rigtig godt, og der er ikke rigtig noget afgørende nyt under solen hos Megane. Når man har fordøjet det første gode indtryk, kniber det med at følge alt det gode til dørs. Alt er velordnet og uden egentlige kritikpunkter, men begejstringen er til at overse.

Ny Megane og jeg blev rigtigt gode venner, men vi er også venner, fordi der er så meget velkendt, som man også kan kalde forventeligt. Positivt omkring design, positivt omkring 1,6 motoren med 130 HK, negativt omkring den daglige betjening, og som det er med rigtige venner, så kender man alle de stærke og knap så stærke sider.

En uventet detaljer ved testbilen, er bilens tilladte trailervægt. Megane må køre med 1850 kg, hvis det tal Renault opgiver vel at mærke er rigtigt, for høj trailervægt er normalt ikke en af Renaults stærke sider. Læg dog også mærke til den samlede vægt for vogntoget, som ikke må overstige 3490 kg, så man kan ikke både køre med fuldt læs i bilen, og hægte den største trailer på krogen. Men en sidste tommel-op til Renault, hvis vægten nu også er helt rigtig.

 

Renault Megane 1,6 dCi 130 Bose

Renault har givet Megane mange former for design til de 5-dørs modeller, denne version er ikke den værste, men igen er det de meget synlige lygter, der kalder på pluspoint.

Renault har givet Megane mange former for design til de 5-dørs modeller, denne version er ikke den værste, men igen er det de meget synlige lygter, der kalder på pluspoint.

 

Pris: fra 189.900

Pris for testbil: 330.300 kr

Motor: 1,6-liter 4-cyl

6-trins

130 HK v. 4000 o/m

320 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 10,0 sek

Tophastighed: 198 km/t

ECE-snit: 25,0 km/l

Kørevægt: 1393 kg

Totalvægt: 1890 kg

Trailer: 695/1850 kg

CO-2: 103/km

Pin It on Pinterest