Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. March '20 19:44 by Jørli Petersen

RS uden GTI-effekt

Den næste Skoda Octavia er ikke længere en RS, fra årets slutning bliver det en RS iV, og det er noget ganske andet.

Skoda Octavia RS har været en solid succes for Skoda, og bilen har især været storsælger i Tyskland, hvor den har afløst Golf GTI i overhalingsbanen på de tyske motorveje.

Med en ny model Octavia kommer der selvfølgelig også en ny model RS, men den næste superekspres fra Skoda, bliver helt anderledes. Skoda Octavia RS for tilføjet et ”iV”, og det betyder plug-in hybrid.

Skoda Octavia RS Plug-In …???

Tillad os at være bare en anelse lurende, for kan man det?

Den næste model RS, har selvfølgelig et par ganske store afgangsrør, men rolig nu, det er “kun” en 1,5 liters benziner, der skal af med sit restprodukt. El-delen kræver ikke denne form for udstyr.

Lad os starte med den nuværende model RS, der har haft stor succes på flere store markeder. Dagens Octavia RS er udstyret med 2-liters benzinmotor, godt med turbotryk, 7-trins DSG automatgear, 245 HK, begrænset tophastighed til 250 km/t og 0-100 på 6,6 sekund, men -og her vi vist fremme ved offerlammet, – 172 g for hver kørt kilometer i benzinturboen.

GTI som Plug-In

Skoda gør et solidt stykke arbejde for at henlede opmærksomheden på de samlede 245 HK i den nye RS. Slet ikke så dårligt, men de 245 HK er en kombineret ydelse, det er en krydsning mellem de 150 HK fra den 1,5 liters TSI motor plus de 116 max HK fra elmotoren, og lægger man de to ydelser sammen og tegner kurver på et glittet stykke papir, vil man kunne se den maksimale effekt toppe ved 245 HK.

Skoda oplyser også, at automatgearet i ny RS er en 6-trins DSG, og det er en nedgang på et gear fra den nuværende model, og uden at kunne fastslå om der er tale om en fejl i de første data, kan det skyldes, at elmotoren har godt med sejtræk fra stående start, og her kan Skoda have valgt den våde type gearkasse, frem for en tør gearkasse, som det er tilfældet med den 7-trins.

GTI-type med ladestik. Som ren el-bil kan den næste Octavia køre 60 km efter de officielle data.

Målt på rene data er der også tale om nedgang, som kan have betydning for bilens popularitet. Fra slut 2020 vil en Octavia RS ”kun” præstere 225 km/t på de tyske motorveje, 0-100 er reduceret til 7,3 sekund, selv om el-motoren med garanti lægger godt fra land fra stående start, men det er en 1,5 liters 150 hestes, der skal sørge for spidseffekten, og her er der forskel på 1,5 og 2,0.

Selve batteriet i den nye RS iV – Plug-in, – er på 13 kWh, det giver en officiel rækkevidde på 60 km, men det betyder også, at CO2 tallet fra den nye model RS ryger ned i nærheden af de 30 gram, og her har vi forklaringen på den drastiske ændring på den type Octavia, som til dato har været en helt ægte succes for det tjekkiske VW-mærke.

Skoda Octavia som RS model har været en gigant succes for tjekkiske Skoda. Den har været naturligt inventar i overhalingsbanen på de tyske motorveje.

Der er ingen oplysning om pris på ny Octavia RS. Nuværende model koster 455.000 kr, mens den nye Octavia godt kan bliver billigere, takket være plug-in hybridteknikken, så med alle data lagt på bordet, kan man vælge, om man vil have den snart forhenværende model til 455.000 kr og ægte GTI præstationer, eller man vil satse på den næste model RS, der kan noget andet, er nok knap en ægte type GTI, men prisen kan godt tippe til den meget positive side, for danske bilpriser beregnes ud fra forbrug og dermed CO2.

En ikke uvæsentlig årsag til Skoda RS-succes. Den hurtige model kan også fås som stationcar.

Pin It on Pinterest