Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. July '16 12:36 by Jørli Petersen

Rytmisk udvikling

Honda Jazz er kraftigt fornyet fra sidste model, som nåede at blive Årets Bil i Danmark. Alligevel er Jazz er sjælden bil på danske nummerplader.

Honda Jazz er kraftigt fornyet fra sidste model, som nåede at blive Årets Bil i Danmark. Alligevel er Jazz er sjælden bil på danske nummerplader.

Honda Jazz blev kåret som Årets Bil i Danmark 2009. Siden har Jazz levet en stille tilværelse på det danske marked, og Jazz er blot endnu et eksempel på, at en fin titel ikke er nok til at skabe alvorlige ryk på salgslisterne, og det mest overbevisende eksempel på den kendsgerning, kan være en bil som Opel Ampera, som også blev Årets Bil i Danmark, men havde så meget andet imod sig, – herunder det danske afgiftssystem.

Men tilbage til Jazz, som stadig ikke er en særlig hyppig bil på danske gader og veje, og forklaringen kan være ganske enkel, pris og forhandlernet. Billigste Honda Jazz med 1,3 motor koster 150.000 kr før levering og andet, testbilen, som ikke just bugner af udstyr sammenlignet med så mange andre biler, koster 195.000 kr før levering, det får prisen til at lande pænt omkring 200 af de store sedler, og med sådan en pris, står døren vidt åben for konkurrenterne.

Hvis man samtidig skal styrte til den anden ende af landet, fordi der ikke er en forhandler inden for blot en rimelig afstand, har man overladt markedet til mange andre, og der er rigtig mange skrappe elever i Honda Jazz klassen, vi nævner nogle få ved navn Clio, 208, Rio, – selv en Yaris kan synes billig, hvis man sammenligner med Honda.

Kraftigt fornyet

Det helt store spørgsmål omkring ny Honda Jazz er, om den såkaldte nyhed er en let udvidelse af den tidligere Jazz, er det i virkeligheden et face-lift tilsat en del nye tekniske komponenter, eller er det en helstøbt ny bil?

Jazz har en velfungerende og praktisk indrettet førerplads. Siddekomforten er over klassens gennemsnit.

Jazz har en velfungerende og praktisk indrettet førerplads. Siddekomforten er over klassens gennemsnit.

Sandheden er nok et eller andet sted i midten. Hvis man går strengt efter reglerne, er Jazz en ny bil, ikke kun fordi bilen har fået et radikalt ændret og meget mere lækkert design, men også fordi bilen er større end tidligere.

Designet til nyeste udgave af Jazz, var ikke nogen åbenbaring for Honda. Vi kunne stå for fristelsen til at sammenligne med dette foto af en 3-dørs Civic fra 2003.

Designet til nyeste udgave af Jazz, var ikke nogen åbenbaring for Honda. Vi kunne stå for fristelsen til at sammenligne med dette foto af en 3-dørs Civic fra 2001.

Med dagens teknik og metode til bygning af platforme, er det blevet lettere at gøre en eksisterende bund længere, det er under alle omstændigheder sket for Jazz, hvor der er blevet tre centimeter længere mellem akslerne, bilens totallængde er vokset knap så meget, så lidt kortfattet kan man tale om mere plads i kabinen og lidt mindre i bagagerummet, men nu kan man fordele hulrum på mange måder, så selv om bilens bagagerum i ydre dimensioner er blevet kortere, kan der godt være mede indvendig plads, og Jazz har et ganske pænt og regulært bagagerum, som ligger tæt på det man finder for klassen.

Sæderne i Jazz kan rejses til lodret position. Det gør det muligt at udnytte gulvpladsen til særlig omfangsrig, høj eller beskidt bagage.

Sæderne i Jazz kan rejses til lodret position. Det gør det muligt at udnytte gulvpladsen til særlig omfangsrig, høj eller beskidt bagage.

Det der gjorde Jazz til Årets Bil i Danmark 2009, var en helhedsvurdering af bilen, det er ikke muligt at finde den danske titel, hvis ikke køreegenskaberne er på plads, og der har ikke bredt sig nogen dårligdom siden oktober 2008, hvor Jazz kørte med titlen, men det der hentede de sidste point til Jazz, var nogle meget fleksible sæder, hvor man med et enkelt greb kan man hive sæderne i lodret position, og udnytte gulvpladsen til omfangsrig eller særlig beskidt bagage, og i ny Jazz man kan man vippe sæder efter behov og behag. Det er kun førersædet, som ikke kan ændres til lodret position.

Teknisk nyt

Honda har i snart generationer haft en 1,3 liters motor, og Jazz er også udstyret med en 1,3 liters på 1318 ccm, og der er tale om en ny generation VTEC motor med 102 HK. Som altid hos Honda, skal man ret langt op i omdrejninger, før de 102 HK er rykket af stalden, det er også typisk for Honda, at det bedste moment ikke just lokker til utidig pral, og man skal helt op på 5000 omdrejninger, før man har de 123 Nm til rådighed, som heller ikke er noget der ryger direkte i historiebøgerne.

Til gengæld har Honda forsynet Jazz med en velafstemt 6-trins gearkasse, der er pænt tæt mellem de enkelte gear, så hvis man er lidt flittig med gearstangen, løber man aldrig tør for trækkraft, og som altid, er der tale om en meget velfungerende teknik, som også er meget typisk for Honda.

Køremæssigt er vi over gennemsnit med god og nogenlunde præcis styring, en pæn fast afstemt undervogn uden at den virker ukomfortabel, men Jazz er også lidt typisk Honda, for der sker noget med bilens generelle egenskaber, når den kører med fuldt læs. Med fuldt læs skifter Jazz både styre- og bremsekarakter. Der sker også noget med bilens stabilitet på motorvej, så Jazz er ikke den oplagte feriebil, og heldigvis er det yderst sjældent, man kører med fuldt læs i familiens helt almindelige personbil.

Til sidst stiller vi et lidt drilsk spørgsmål. ”Hvor meget kan Honda øge salget af biler i Danmark, hvis man dels udvidede sit forhandlernet og dels justerede sine priser, så de flugtede med det konkurrenterne forlanger for samme type bil”. Vi overlader de gustne spekulationer til den enkelte læser.

Honda Jazz 1,3 Elegance

Jazz har fået en meget anderledes design som nu ligger tættere op af det man forbinder med en Honda.

Jazz har fået et meget anderledes design, som nu ligger tættere op af det man forbinder med en Honda anno 2016.

Pris: fra 149.300 kr

Pris for testbil: 195.300 kr

Motor: 1,3-liter 4-cyl

6-trins

102 HK v. 6000 o/m

123 Nm v. 5000 o/m

0-100 km/t: 11,2 sek

Tophastighed: 190 km/t

ECE-snit: 20,0 km/l

Kørevægt: 1162 kg

Totalvægt: 1605 kg

Trailer: 450/1000 kg

CO-2: 116/km

1318 ccm

Pin It on Pinterest