Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

7. October '20 09:02 by Jørli Petersen

S3 med 310 HK

Audi S3 i nyeste trim. Den burde være til at kende, hvis den skulle dukke op i bakspejlet.

Audi S3 har 20 år på bagen som model, og i dette efterår kommer endnu en generation, der både kan købes som klassisk sportsback eller som limousine.

Den frække S3 er heller ikke blevet sløvere med årene, nyeste model lægger flotte 310 HK med en moment på 400 Nm, og uanset udformning af bilens bagdel, er de første 100 klares på 4,8 sekund.

Meget tydelig diffuser og hele fire udstødningsrør finder man bag på S3. De fire runde rør er mere pral end nødvendighed. Men absolut tjekket!

Gearkassen er en 7-trins S Tronic, der sammen med det kendte quattro 4-hjulstræk sørger for bedst mulig kontakt til vejbanen

Bag de 310 HK i den 2-liters motor, finder man bl.a. detaljer som Audi valve- eller ventilløft system (AVS), som kan lave om på udstødningsventilerne løftehøjde efter behov. Denne detalje betyder, at når indsprøjtningsdyserne har ekstra travlt, og sender maksimale mængder benzin til den nøje tilpassede mængde luft, kan hele den forbrændte mængde udstødningsgas nå at forsvinde, før det hele bliver gentaget, – igen og igen, selv om der er politisk måde med den tyske galskab.

Læg mærke til den store fodhviler, her kan man stemme imod, når det går løs, og vi er vi begejstret over alle de mange herlige knapper. Ikke meget ny Golf over indretningen i S3, selv om gearvælgeren er hentet direkte fra Golf, Leon o.s.v.

Nede omkring Ingolstadt og alle andre steder i Tyskland, er der et håndslag i bilbranchen der siger, at man sætter en biles tophastighed til 250 km/t. En grænse der er tilføjet i bilens motorstyring, men også en grænse, som den lokale Audi pusher kan fjerne, hvis man beder om denne form for service i forbindelse med legering af bilen.

I forhold til en standard A3, er undervognen på S3 sænker 15 millimeter, selv om bilens hjul har større diameter, men ønsker man Audis S-sportsundervogn på den nye S3, skal man huske at sætte et kryds på listen over ekstraudstyr, for selv om ny S3 er sporty, er der åbenbart måde med galskaben. Det er ikke alt, der følger med til den endnu ukendte pris, selv om bilens står overfor umiddelbar dansk introduktion.

310 HK og politisk begrænset til 250 km/t. Ægte quattro selvfølgelig, og en ganske avanceret undervogn.

Pin It on Pinterest