Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. October 18:23 by Jørli Petersen

Så gælder det Herning

To nyheder der dropper Herning, for til gengæld at vælge København til den danske premiere. To nye elektriske varebiler fra Iveco.

Tidligere års biludstilling for el-biler i Bella Center, er gået fallit. Rabundus. Slut, færdig, finale.

Ingen udstilling for ellerter i København eller nærmeste omegn i år, men hvad gør man så, når man brænder vildt og voldsomt for at fremme el-bilerne i Danmark?

Man satser på hovedlandet, så nu er turen kommet til Messecenter Herning, og her står den på nyheder over tre dage med første udstillingsdag den 26. oktober.

Vi har ventet på den endelige liste over nyheder, og vi havde måske forventet mere, for første trin af kåring af Årets Bil i Danmark 2026 finder sted umiddelbart før udstillingen i Herning, så det er meget mere end muligt, at få flyttet biler fra Jyllandsringen til Herning, endda uden at skulle gøre holdt for at lade i de fleste tilfælde, men overraskelsen i Herning er måske de biler, der ikke er tilstede, og det kniber især, hvis man tænker i biler på gule nummerplader, hvor to nye fuldt elektriske varebiler venter med dansk premiere til den 6. november, hvor Iveco benytter Fleet Network Expo i København, til at vise de ventede nyheder, der har fået de lidt besynderlige navne, eJolly og eSuperjolly, og det er især navnet på den sidste, der har fået os til at tænke underlige tanker.

To af de nye bilmærker i Herning. Omoda og Jaeco.

Nu er det ikke de helt store nyheder, Iveco har valgt at præsentere i København. Snarere tværtimod, selv om Iveco gør sig anstrengelser, for at overbevise mulige købere om noget andet.

Hvis vi kikker på el-biler fra bilmærker som Peugeot og Toyota, er de helt identiske med de el-biler, som Iveco nu præsenterer som eJolly og eSuperjolly, og forklaringen er den enkle, at Iveco køber mindre varebiler hos Stellantis, nøjagtigt som man agter at gøre det med mindre varebiler fra Hyundai, men når forskellen er så begrænset som den er mellem de forskellig bilmærker, der sælger samme produkt, er det vigtigt at sætte lup på de områder, hvor der kan være afgørende forskel.

Først gælder det pris. Vi kender ikke den kommende pris på Ivecos nye el-varebiler. Den ventes først afsløret umiddelbart før, eller på dagen den 6. november. Næste store forskel er netop Iveco og deres normale marked.

Iveco er et proff-mærke. De sælger som bekendt lastbiler, og når man sælger lastbiler, har man et ganske anderledes servicesystem, end det er tilfældet med alle andre, der sælger de samme varebiler. Hos Iveco kan man få service og assistance 24/7/365.

Om det så er juleaften, og man er på vej med de sidste julegaver, har Iveco åbent for service, så populært sagt er Iveco varebilen for den professionelle bruger, som også kan komme i bekneb i kirketiden.

Exlantix får danske premiere i Herning. Det kinesiske bilmærke viser to nye modeller.

Iveco har i forvejen eDaily som elektrisk varebil. Den nye eJolly har totalvægt fra 2,8 til 3,2 ton, nyttelasten er 1175 kg, og som det kendes fra andre varebiler fra samme fabrik, er der to batteripakker på henholdsvis 49 eller 75 kWh, der har en WLTP rækkevidde på 224 og/eller 352 km.

Den nye eSuperjolly har totalvægt fra 3,5 til den noget drilske 4,25 t, nyttelasten kan nå op på 1400 kg, som giver en WLTP rækkevidde på 420 km. Motoren er i øvrigt på 280 HK og 410 Nm.

Nyheder i Herning

Hvis vi ser på udstillerlisten i Messecenter Herning, genkender vi alle de kendte bilmærker, men der er også nyheder, og enkelte bilmærke der vil være nye for langt de fleste.

De nye er Omoda/Jaeco, det er to nye kinesiske bilmærker fra Chery koncernen, som ikke er en hvem-som-helst bilbygger. Chery er en af de store kinesere.

Næste nyhed går under navnet Nio, og netop Nio er lidt af en overraskelse, for selvsamme bilmærke har tidligere været i Danmark med håbløst alt for dyre biler, hvorefter man trak følehornene til sig, men nu kan det se ud, som om man er på vej tilbage. Med under armen har Nio det helt nye bilmærke firefly, et bilmærke der staver sit navn udelukkende med små bogstaver, i Herning viser man den første lille firefly, mens Zeekr, der har haft danske premiere i Bella Center for snart lang tid siden, også er tilstede i Herning, men nu er det alvor, og Zeekr sælger allerede biler i Danmark fra et hastigt voksende forhandlernet.

På toppen af det hele kommer endnu et såkaldt kinesisk luksusmærke. Det er Exlantix der har dansk premiere i Herning, hvor man viser de to sikkert meget dyre biler ET og ES.

Man kan mene meget om navnet, men eJolly er ikke nogen stor nyhed. Snarere tværtimod. Den kan allerede købes under en række andre navne, hvor Iveco kommer sidst i den lange række.

 

Pin It on Pinterest