Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. April '22 06:00 by Jørli Petersen

Scudo afløser Trafic

Fiat vender på sin egen måde tilbage til udgangspunktet. Scudo er tilbage som modelnavn, og Scudo er igen identisk med franske søstermodeller, på samme måde, som de franske mærker er udstyret med deres udgave af Fiat Ducato.

Ny Fiat Scudo er det første meget håndgribelige bevis på den nye tid for Fiat. Trafic eller Fiat Talento er ude, Fiat er nu en del af den nye store gruppe af biler, der styres fra Frankrig, og derfor er Scudo identisk med en allerede kendt mellemstor varebil, som allerede er på markedet for en længere række bilmærker.

Derfor kender vi allerede Fiat Scudo i detaljer, vi ved, at bilen kommer både med dieselmotor og som ren el-bil, og er den elektrisk, er det bilen med standard Stellantis motorpakke på 136 HK, hvor man bliver spist af med 100 HK, hvis ikke man gør en aktiv indsats, og sætter bilen i ”power” mode.

De to dieseludgaver er som alle andre udstyret med 2-liters diesel, basisudgaven med 145 HK, mens den store udgave med 180 HK kun fås med 8-trins automatgear.

Priserne på de nye Fiat varebiler starter ved 239.000 før moms for billigste diesel, mens den elektriske Scudo koster fra 278.000 plus moms og før mulige rabatter, som nok mest er aktuelt for dieseludgaverne.

Ny Scudo har dansk premiere i disse dage.

Modelprogrammet for Fiat Scudo er som vi kender det fra Citroen, Opel, Peugeot og Toyota.

Pin It on Pinterest