Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. November '17 20:32 by Jørli Petersen

Seat Arona som Årets Bil …

Seat Arona er kun nomineret i Danmark. Ingen af de mere betydende kåringer har Arona med i finalefeltet, men spiludbyderne har Seats nyhed som den store danske favorit. Vi kan ikke helt afvise en alliance med højere magter.

Torsdag den 30. november bliver stemmerne talt sammen, og der bliver sat navn på Årets Bil i Danmark 2018. Bursd.com og alle andre medlemmer af den danske jury har afleveret stemmeseddel, men vinderen er allerede fundet, hvis man spørger spiludbyderne.

Nordic Bet har Seat Arona som en nogenlunde sikker vinder til odds 2,15. Eneste seriøse kandidat er ifølge Nordic Bet VW Polo til odds 2,50, mens Ford Fiesta hænger noget efter med odds 5,50, mens Opel, Honda og Volvo giver så gode penge i tilfælde af gevinst, at det må betegnes som en mindre sensation, hvis en af disse tre biler kører med titlen, – igen ifølge flere spiludbydere og Nordic Bet.

Sjov tobak

Hitlisten fra Nordic Bet står i skærende kontrast til den første nominering fra Bursd.com. Vi må ikke offentliggøre de point, vi har givet til de seks nominerede før det endelige resultat er kendt, men vi må gerne se nærmere på de biler, vi havde nomineret i oktober, og her er nummer et eller to fra Nordic Bet ikke på listen fra Bursd.com.

Spørgsmålet er derfor: Hvem har set helt forkert i kikkerten. Er det Nordic Bet der ikke ved en dyt om biler, eller er der Bursd.com der har røget sjov tobak før der skulle sættes krydser til nominering, så vi kikkede lidt på de udenlandske nomineringer, og de passer meget bedre med Bursd.com, end de passer med resultatet fra den samlede danske jury.

Citroen C3 Aircross stikker næsen frem i det store udland, men den er ikke i det danske finalefelt.

Car of the Year 2018 har hele syv nominerede biler, men listen er helt uden både Seat Arona og VW Polo. Den er også uden Alfa Romeo Stelvio, som vi havde på vores hitliste, den har Citroen C3 Aircross, der kæmpede en hård kamp med Kia Stelvio om det enlige kryds til en let cross-over type, men Car of the Year har Ford Fiesta som eneste fælles kandidat, og der er også gengangere på den mindre betydende kåring fra Auto Best 2018, som har Ford Fiesta og Honda Civic til fælles med den danske liste.

Auto Best har også Opel Grandland X blandt de seks nominerede, og det er lidt overraskende, da Opels Grandland X er en Peugeot 3008 med lidt Opel indretning og design, men Auto Best kommer tættere på virkeligheden ved at nominere Seat Ibiza, for som tidligere skrevet af Bursd.com, hvis du er på jagt efter en ny VW Polo, så køb en Ibiza, som er samme bil blot lidt smartere og en del billigere.

Odds på Årets Bil i Danmark 2018

Honda Civic har ikke en chance, mener danske spiludbydere.

Seat Arona 2,15

VW Polo 2,50

Ford Fiesta 5,50

Opel Insignia 8,00

Honda Civic 9,00

Volvo XC60 10,00

 

NOMINEREDE BILER TIL:

Car of the Year 2018

Alfa Romeo Stelvio

BMW 5-Serie

Citroen C3 Aircross

Ford Fiesta

Kia Stinger

Ford Fiesta er den eneste bil der er nomineret både i Danmark og i mere betydende internationale kåringer.

Seat Ibiza

Volvo XC40

 

Auto Best 2018

Citroen C3 Aircross

Ford Fiesta

Honda Civic

Opel Grandland X

Seat Ibiza

VW T-Roc

Pin It on Pinterest