Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. April 15:19 by Jørli Petersen

Seks års garanti

Efterårets Mazda 6e får en meget flot seks års garanti, foruden de otte år på batteripakke og de klassiske 12 år mod rust, men hov, det er noget der ikke stemmer!

Der er nærmest jubelstemning hos Mazda, når man nu kan fortælle, at den kommende Mazda 6e bliver belemret med seks års garanti.

Vi har ikke nærlæst garantibetingelserne ned til sidste komma, foruden alle de mange sider med småt, men alt tyder på, at Mazdas garanti på den kommende 6e er rigtig fornem.

Som Mazda selv beskriver det, – det er en garanti der dækker alt. Det er kun bilens 12v batteri plus bilens medfølgende ladekabel, der ikke er dækket af de seks år. Disse to ting må nøjes med tre år og en begrænsning på 100.000 km, som er den klassiske Mazda-garanti.

Eller er det?

I det store udland er nyheden om seks års garanti ikke noget, der kan hente så meget som det man i avissprog kalder for en notits eller en-spalter. I begge tilfælde er det kun få linjer, der står nederst på siden, hvis der i det hele taget kan blive plads til den type nyheder, og der er selvfølgelig en god grund til, at seks års garanti på Mazda 6e ikke kalder på opmærksomhed.

Mazdas tyske hjemmeside, hvor man kan læse alt om de seks års garanti på sydsiden af den danske grænse.

I det store udland er seks års garanti eller 150.000 km dagens standard. I Tyskland hvor Mazda har sit europæiske hovedkvarter, er der seks års garanti, og i teorien er en Mazda 3 eller CX30 indkøbt hos en tysk forhandler, og efterfølgende forsynet med danske nummerplader, dækket af de seks års garanti.

Mazda dyrker differentieret garanti fra land til land. I Tyskland er der som nævnt seks års garanti eller 150.000 km, men i Danmark er det kun den klassiske garanti på tre år eller 100.000 km, der er gældende, og inden vi skal føles os helt forladt i den store bilverden, kan vi også oplyse, at de danske regler også gælder i Sverige, hvor man heller ikke har lettet rumpen fra de tre års garanti.

Den officielle danske forklaring er pris.

Vi bliver med andre ord dobbelt straffet af den danske registreringsafgift. Hvis vi skulle give seks års garanti på bilen i Danmark, ville bilerne blive for dyre, lyder den officielle forklaring fra Mazda Danmark, men det må så også gælde Sverige, som ikke har samme strafafgift på nye biler, så der er noget, der halter med Mazdas forklaringer om garanti.

Samtidig har Mazda en Mazda 2 Hybrid, som ikke er en ægte Mazda, men en Toyota Yaris tilsat en gang Mazda logo.

Køber man Mazda 2 Hybrid, får man i Danmark tre års garanti eller 100.000 km. I Tyskland får man seks års garanti eller 150.000 km, eller også kan man bare købe den ægte Toyota Yaris hos den danske Toyota forhandler, og opnå en garanti på 11 år minus en enkelt dag.

Vi kan så drille Mazdas forklaring med pris som årsag til den begrænsede garanti med en anden ting, som Mazda ynder at sige.

Her forlyder det, at Mazda er en meget stabil bil med ingen eller i værste fald meget få problemer. Hvis Mazdas påstand om meget stabil bil med høj kvalitet skal stå til troende, bør det ikke have indflydelse på bilens pris på markedet.

Modsat kan vi så have en mistanke der siger, at der er småproblemer med enhver Mazda, så det med at give garanti er noget der koster importør og fabrik rigtigt mange penge, så derfor skal man ikke give en længere garanti end højst nødvendigt, i øvrigt en forklaring der passer med langt de fleste europæiske bilmærker, men uanset vi ellers har et lidt blødt punkt for Mazda, så er der noget galt, når man laver differentieret garanti fra marked til marked, og selvfølgelig gør det ekstra ondt på et marked som det danske, hvor vi takket være parlamentets vilje skal idømmes ekstra hård straf, for at en dansk familie sikrer sig en transportform, når DSB pludselig har rod i lagkagen, og familien skal på ferie.

De seks års garanti på ny Mazda 6e bliver endnu mere betænkelig, når man samtidig tager bilens oprindelse i betragtning. Ny Mazda 6e bygges i Kina, mens alle øvrige modeller fra Mazda er bygget i Japan, – så: Er der forskel på kvaliteten fra japansk bygget Mazda til noget Mazda, der har rullet på en samlebånd i Kina?

Hvis du synes Mazdas garanti på tre år er for lidt, kan du bare købe originalen hos Toyota, og opnå en garanti på 11 år minus en enkelt dag.

Pin It on Pinterest

undefined