Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. August '21 21:00 by Jørli Petersen

Sendt fra himlen

Renault Arkana er oprindelig en koreansk Samsung, men Renault mangler varer på hylderne, så nu er Arkana kommet til Europa og til Danmark fra medio september.

Renault har ikke hidkaldt de højere magter, men overskriften er hentet direkte fra den danske præsentation af ny Arkana, og der er en rigtig god forklaring gemt bag de store ord.

Renaults modelprogram er ved at blive noget tyndbenet. Sagt lidt kort og kontant, har man kun to gode sællerter på programmet, – Clio og Captur.

Dertil kommer ellerten Zoe, som lever lidt sit eget liv og har en lidt anden primær kundegruppe end den private køber, men ser vi på modelprogrammet fra en ende af, er Twingo noget misforstået skrammel, Kadjar er ved at være en ældre model, – den nye Nissan Qashqai er på vej til Danmark, og dermed følger ny Kadjar, Talisman og Espace er ude, Scenic er under det Renault kalder overvejelse, og så er der selvfølgelig Megane, men et stort bilmærke med kun tre modeller, er vel grund nok til give Arkana er meget varm velkomst, for der mangler nye varer på hylderne hos Renault, og Arkana er i stil og udstråling en bil, der skiller sig ud fra flokken.

En forskel på fem

Hvis man skal sætte en typebetegnelse på Arkana, må det blive noget i retning af cross-over coupe. Biltypen kendes fra bl.a. BMW, og vi tror Renault har set rigtigt, Arkana kan godt gå hen og bliver en dansk succes, og ser vi på bilens størrelse sammenlignet med Kadjar, er Arkana længere, lavere og bredere, der er god plads til bagage, og netop Kadjar er som type en bil, der kan aflevere købere til Arkana, og hvis det lykkes, er den populære SUV look-alike klasse vidt åben for Arkana, og den totale pakke Arkana vil ikke afskrække mulige købere.

Arkana er ny stil og nyt design. En slags coupe krydsning af noget SUV look-alike, der du forvirret, – pyt, den er ganske smart.

Designet er tiltalende, der er masser af udstyr, gode sæder, det med sikkerhed er på plads, og når man åbner døren til Arkana, er det næsten som om bilen byder velkommen.

Bag det anderledes ydre og ganske lækre indre, finder vi en god bunke velkendt teknik.

Skåret ned til den simple forklaring er det teknik fra Clio og Captur. Som vanligt er der tale om en eller anden form for hybrid, men ikke noget plug-in i tilfældet Arkana.

Det Renault betegner som topmodellen har den nye 1,6 liters benzinmotor tilsat almindelig hybrid a la Toyota, mens den billigste model er forsynet med Mercedes-motor, – eller mere korrekt, Renaults 1,3 liters 4-cylindret benziner med mild-hybrid og 140 HK.

Forskellen på de to udgaver er beskedne fem heste, som ikke ser ud af meget, men der er faktisk stor forskel på de to udgaver af Arkana, og uden at have indgående kendskab til begge udgaver, vil vi helt fra start udpege billigste Arkana med 1,3 motor som umiddelbar favorit.

Årsag: Vi har ikke den helt store fidus til Renault nyudviklede 1,6 motor, der er en særlig motor tiltænkt hybrid og plug-in hybrid. Det er en motor med begrænset ydelse i sig selv, hvor standard 1,3 lægger de 140 HK, er den samlede ydelse fra e-Tech Arkana 145 HK, samspillet begrænset benzin med 90 HK tilsat noget el, ikke giver helt samme resultat, og det ses mest tydeligt på de to modellers tophastighed, der er 205 km/t for Arkana 1,3, mens e-Tech Arkana holder sig til 172 km/t.

Størrelsen er Kadjar med lidt justeringer, mens teknikken er hentet hos biler som Clio og Captur.

Der er også afgørende forskel på moment, 1,3 basisversion lægger 260 Nm ved 1600 omdrejninger, e-Tech siger 148 Nm ved 3600 omdrejninger, og det er disse indledende forskelligheder, der gør standard Arkana til den første favorit.

Allerede udsolgt?

Køremæssigt er vi på Kadjar niveau, vi kører semi SUV type, og så kører vi koreansk bil.

Renault Arkana er født som en Samsung, – der også er en del af Renault koncernen, Arkana er også rykket til Rusland, og da Arkana blev præsenteret i Sydkorea, var der ikke tale om at gøre bilen til en mere global model, men som sagt, Renault mangler lidt varer på hylderne, og denne mangel giver sig også udtryk i det antal biler, der kommer til Danmark, – 300 i alt i resten af året, og så vidt vi kan forstå på Renault, er disse 300 biler allerede solgt til kommende danske købere.

Kan Renault så få flere fra fabrikken i Sydkorea, – det undersøger man i øjeblikket, men chancerne er ikke overvældende, for Renault lider under samme mangel som andre bilfabrikker, man mangler chips til de elektroniske styrebokse, og så længe der mangler elektroniske komponenter, er stort set alle bilfabrikker i krise.

Rigtig god plads under den store bagklap. Helt flad bund i øverste indstilling, men selvfølgelig har bilen dobbeltbund.

Priserne! Der er  ikke den store forskel på de to modeller, der begge har flot udstyr og automatgear som standard. Basismodel 1,3 med 140 HK koster 279.000 kr, billigste e-Tech koster 291.000 kr, og selv om vi godt kunne efterlyse en Arkana diesel og måske en Arkana med 160 hestes 1,3 motor, har vi faktisk et godt øje til ny Arkana, som vi tror kan blive en god dansk sællert.

Nydelig kabine, typisk og let genkendelig Renault og med gode sæder. Alle biler har automatgear som standard, og lidt usædvanligt, er den mindste og billigste Arkana vor umiddelbare favorit.

 

Pin It on Pinterest