Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. March '21 18:52 by Jørli Petersen

Sesam, Sesam

Første nye Renault Van i år er en helt ny Express, som mest af alt er en ny udgave af Dacia Dokker, der går ud af produktion. Ny Express er klar til salg i Danmark i maj, og Express kommer ikke som personbil.

Renault er nærmest midt i en vrimmel af nyheder, som mere eller mindre vil betyde en total fornyelse af mærkets komplette program af varebiler.

Ialt er der tale om fire nyheder inden vi når det næste nytår, og de to største ligger midt og sidst på året, hvor begrebet og navnet Sesam dukker op for fuld udblæsning, samtidig med man kan forsøge at forestille sig, hvad den type døråbning kan have af betydning for den kommende personbil.

Døråbningen Sesam sidder i den helt nye Renault Kangoo, og med en grundig gang nytænkning har Renault afskaffet det der betegnes som B- eller midterstolpen i en bil.

For Kangoo som varebil betyder det, at skydedøren ryger tilbage og når døren i passagersiden åbnes, får man en hidtil ukendt størrelse adgang til varerummet.

Det giver utroligt mange muligheder i en varebil, og Renault har selvfølgelig kørt mulighederne helt ud til kanten.

Renault Kangoo er en ny type mindre varebil, som måske har fundet de vise sten. En varebil med nye og bedre adgangsforhold.

Hvis man kombinerer den nye type Sesam døråbning med et fuldt foldbart passagersæde og et stålgitter frem for et fast skillerum, kan man omdanne hele bilens højre side til et langt varerum med en hidtil ukendt let adgang, hvis Renault samtidig har formået et mindske ulemperne, der følger med et gitter frem for en (gerne isoleret) skillerum.

Ulemperne er mere rumlen og støj under kørsel, ligesom det bliver mere besværligt at holde varmen i kolde perioder, men overfører man den nye type døråbning, er de nævnte svagheder minimeret eller helt fjernet, og vi ser frem til næste års helt nye Kangoo på hvide plader.

Hvad har Renault formået af tilføre bilen af let adgang og en helt ny type brugervenlighed. Det kunne eksempelvis være en håndfri åbning af den eller eller måske begge døre i Sesam løsningen.

Første nyhed

Den første nyhed der når til Danmark er en helt ny Renault Express. En helt ny og mindre type varebil, -faktisk er ny Express en Dacia Dokker udstyret med et andet navn.

Når Kangoo kommer til landet sent på sommeren, kommer en type varebil, der bedst kan læsses fra siden. TIl næste år kommer Kangoo som personbil.

Det er selvfølgelig en fræk omskrivning af nyheden, men der er rigtig meget Dacia Dokker i ny Express, der skal bygges på den meget nye fabrik i Marokko.

Motorprogrammet i Express er kendte størrelser, det er 100 hestes benzin og måske mere interessant, den kendte 1,5 diesel med enten 75 eller 95 HK.

I modsætning til de større varebiler hos Renault, bliver det ikke muligt at få automatgear til ny Dokker, der også har fået en forbedret kabine og en god del mere sikkerhedsudstyr, men mere om det, når vi nærmer os den danske debut i maj måned.

Til gengæld kan vi oplyse priserne på Express, der starter lidt over 111.000 kr, mens den mest interessant Express koster fra 117.000 kr før moms og rabat.

Den bedste til sidst

I skyggen af to rigtige nyheder, kommer en ny udgave af Renault Trafic, som i første runde lanceres som personbil eller minibus. Super luksus vurderet efter de første informationer, opdaterede 2-liters dieselmotorer og meget mere sikkerhed, og hvis man ikke er interesseret i Trafic på hvide plader, går der ikke så længe, før den face-liftede Trafic er klar som varebil.

B-stolpen er væk, til gengæld er rammen i bund og top forstærket, ligesom låsene i dørene skal være kraftigere. Den store reol er en Sortimo, som kan rulle frem og drejes 90 grader for god oversigt og let betjening.

Årets sidste og måske største nyhed af dem alle, er en helt ny type Master. Under den nye betegnelse e-Tech, der viser sig at være en bred betegnelse for flere typer miljøvenlig Renault, finder vi Renaults første brintbil.

Med brint eller brændselscelle i en Master, har man med et snuptag løst alle problemer for den CO2 neutrale varebil, som ikke har problemer med rækkevidde, som ikke har problemer med manglende lademuligheder, koldt vinterklima og alle andre problemer, der ligger i kølvandet på el-biler.

Som tilføjelse kan vi nævne, at der selvfølgelig også kommer en ny elektrisk Kangoo, den model der bærer betegnelsen Kangoo Z.E., og under præsentationen fra Corona ramte Paris kom der en noget uventet garanti fra en af Renaults ingeniører, som garanterede en rækkevidde på 265 km.

Den garanti vil vi meget ivrigt efterprøve, når den nye el-Kangoo kommer til Danmark næste år, og så er der selvfølgelig også en form for elektrisk udgave af Trafic på vej, og det kan blive et både og. Først en Trafic som el-bil og kort efter en Trafic med brint, for Master bliver langt fra den eneste Renault, der bliver udstyret med brændselscelle eller brintmotor.

Dacia skal ikke lave varebiler, men Dokker er alligevel tilstede i den nye Renault Express, der bygges på den tidligere Nissan fabrik i Marokko. Den nye Express far fået ny kabine og mere sikkerhedsudstyr.

Pin It on Pinterest