Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. March 16:30 by Jørli Petersen

Sidste udkald

Alpine fejrer 70 års jubilæum, og det gør man med en særlig udgave af A110.

Alpine er ikke i Danmark. Officielt i det mindste, men det er Renault der står for den danske import, og det har været flere tilløb til at få Renaults sportsvogne til landet, men der mangler fortsat en beslutning.

Måske løber tiden ud for Alpine A110, før den forsvinder fra produktion.

Samtidig har vi den meget triste oplysning, at efterfølgeren til Alpine A110 er en el-bil, og på den måde bliver det ikke en sportsvogn, der taler til de klassiske sanser, der foldes fult og helt ud, når der er sportsvogn i nærheden.

Alene den manglende lyd er en stemningsdræber.

Om godt 10 måneder skulle det være slut. A110 går videre til historiebøgerne, og måske derfor bruger Alpine den sidste udgave af sportsvognen til at fejre 70 års jubilæum, og netop denne model kan blive en eftertragtet bil, som ikke taber i værdi, selv om den allerede fra start er ganske kostbar set med danske øjne.

Jo, jo, der er også skærm i en rigtig sportsvogn, men den fylder og betyder ikke så meget. Tjek til gengæld de næsten voldsomt store skiftegafler under rattet.

I år er det 70 år siden Jean Dedele begyndte at banke biler sammen i Dieppe, og selv om Renault officielt har ejet Alpine siden 1973, er der kommet mange spændende og interessante biler fra den lille fabrik fra det vestlige Frankrig, og A110 er absolut en af disse.

Dagens jubilæumsmodel og den sidste inden el-feberen rammer Atlanterhavskysten, vejer beskedne 1125 kg, den præsterer295 HK fra den tværstillede centermotor, og med 7-trins automatkasse af typen dobbeltkobling, går det raskt mod de første 100, der er klaret på beskedne 4,7 sekund.

Hvis man løber linen ud, stopper det hele ved 280 km/t, og det er ganske meget for en bil, der klarer sig med en Renault maskine på 1,8 liter. Bevares, der er pillet lidt ved det hele, så standard er det ikke, og det er måske grunden til den officielle pris, som hjemme i Frankrig siger 67.000 Euro.

Efterfølgeren til A110 bliver el ellert, og således er det slut med alt det spændende. Der er 10 måneder tilbage med A110, der har 1,8 liters Renault motor der præsterer lige under 300 hypper.

Pin It on Pinterest

undefined