Skal, skal ikke

Sandero Stepway er topmodel i programmet, men også så meget dyrere, at det ikke giver den helt store mening. Især ikke når alle modeller deler teknik.

Dacia Sandero er fornyet så det både kan føles og høres, og det med at høre handler mest om en beslutning, for Dacia Sandero udelukkende fås nu med benzinmotorer. Det er slut med den dybe røst fra diesel til Sandero hedder det officielt fra Dacia, som lidt overraskende også forsøger at sælge Sandero på gule plader, nok mest fordi forhandlerne har mistet den tidligere storsælger Dokker, som Renault har hentet hjem til sig selv i form af en ny Express.

Som fuldgod erstatning har Renault sendt en lille godbid retur til Rumænien, for Sandero er den nye Renault Clio på en anden måde. Sandero er lidt højere end Clio, men ellers er der utroligt mange lighedstegn mellem de to biler, og det kan mærkes på Sandero, som fra at være lidt udskældt mange steder, er kritikken på mange måder forstummet.

Når en Dacia har lidt ekstra, får den tilnavnet Stepway.

Forklaringen kan søges både i bilens design, men i særdeleshed også på bilens køremåde, her er Sandero blevet stueren, som kan betyde flere ting, hvis det udtales fra Folketingets talerstol, men i bilkredse betyder det, at bilen kører anstændigt, at der ikke er de store kritikpunkter, at sikkerheden er nogenlunde på plads, så hvis vi skal gøre det meget hurtigt, kan vi kalde Sandero for en Clio med et lidt højere tyngdepunkt og med et lidt højere lydniveau, selv om støj under kørsel ikke er et direkte punkt til kritik.

Basis teknik

Modsat kan vi ikke lade være med at pege fingre af den meget enkle teknik i Sandero, og her handler enkelhed også om begrænset udvalg. En 2,5 litersV6’er er total utænkeligt i den rumænske Clio, men går man og drømmer om en 1-liters motor med turbo og begrænset effekt, går den lige hjem, og det gælder begge modeller, for når vi taler Sandero, skal vi også medtage den noget dyrere udstyrsmodel, der hedder Stepway til efternavn.

Dacia Sandero i basisudgave.

Vi har kørt Sandero i standardudgave og Stepway i topversion, og ganske rigtigt, der er kælet ganske godt for udstyr og den type udstyr man også kan kalde lir, for sorte skærmkanter og tagbøjer giver ingen sommer, eller fornemmelse for samme, vi erkender også, at der er gjort noget mere ud af bilens kabine og udstyr, men se også på det prishop, som vi mener er det følsomme punkt hos Dacia, for Sandero taler til de bilkøbere, som bare vil have en enkel bil til alle de daglige gøremål, alt det med prestige og luksus er af mindre betydning, ligesom man enten er meget prisbevidst, og hellere vil bruge lotto gevinsten til en gang B og Nul udstyr til stuen.

Førerpladsen i Sandero Stepway, hvor mange funktioner hentes fra den personlige snakkefon.

Førerplads i basis Sandero.

Vi kan også undre os lidt over, at man hos Dacia meget ofte beskriver motoren som 0,9, hvilket er en sjælden underdrivelse, for 999 kubik er så tæt på en liter som man kan komme uden at ramme helt præcist, og tilsætter man en gang turbo til den 3-benede motor, rammer man de 90 HK, som er dagens mormor motor, som både kan skubbe rundt med Sandero og samtidig gøre det på en måde, så ingen bliver fornærmet eller direkte undermotoriseret.

Alt det farlige

Motoren er den samme i de to modeller, selv om prisen er vidt forskellig.

Testbil Stepway er den absolutte topudgave af Sandero med topudstyr og automatgear. Heldigvis kan denne kombination også fås til en billigere penge i andre udgaver af Sandero, for pakken er ikke så ringe, målt ud fra de to gange minus, som er 3-cylindret motor og milliongear, hvor ingen af delene holder til på vores hitliste, men det går an uden at hente plusser, og køremæssigt er vi med klassisk understyring direkte på vej med det vi tidligere har påpeget, en ganske udmærket samling køreegenskaber, god føling med vejbanen, udmærket bremseeffekt, ganske pæne egenskaber når bilen er lastet tæt på sit maksimale, så alt i alt slipper Sandero fint gennem alt det risikable, og pladsmæssigt er der en helt række naturlige plusser til Sandero, for prisen taget i betragtning, får man rigtig meget bil for pengene, også garanti.

Vores forbehold går derfor til de dyrere udgaver af Sandero. Vi vil blive noget overrasket, hvis Stepway bliver solgt i større tal, sammenlignet med almindelig Sandero, for forskellen på de to modeller er alene en gang julepynt, og kan den ekstra gang pynt på Sandero omsættes til gode salgstal. Vi tvivler, og ville ikke være i tvivl, hvis vi skulle vælge og vel at mærke selv betale for en af de to modeller. Vi ville uden alt for lang betænkningstid vælge basis Sandero uden Stepway som tilnavn.

Luksus koster, også i den billigere ende af prisskalaen. Vi mener at Stepway er præcis så meget dyrere, at den ikke er pengene værd, så vores favorit er basis Sandero.