Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. March 11:38 by Jørli Petersen

Skoda cykler videre

Skoda forsætter som sponsorer for Tour de fransk, der byder på masser af rødt og hvidt, ligesom Skoda Danmark kører videre i den danske rundtur for meget hurtige cyklister.

Man skal ikke have set megen cykelsport på TV, før man lægger mærke til Skoda som tro følgesvend i den store kortege af biler, der er fuldt belæsset med vand, energibar og ikke mindst en ny cykel, hvis det kniber.

Skoda har været engageret i international cykelsport i mange år, og nu har den tjekkiske del af VW koncernen sat sit kryds under en forlængelse af aftalen, så Skoda cykler videre med de hurtigste cyklister til og med 2028.

Det handler om intet mindre end 250 biler af typerne Enyaq og Skoda Superb. Sidstnævnte er af typen plug-in, Enyaq er en ren ellert, og det man ikke oplyser er, at med disse biler, følger en række ladestationer, som er helt nødvendige i de områder, hvor der ikke er tilstrækkelig ladestruktur, så man må klare sig med dieseldrevne ladegeneratorer. Elbiler er ikke specielt populære i den sydlige del af Europa, og antallet af ladestationer følger antallet af el-biler.

Det er selvfølgelig Skoda Superb med ekstra stort soltag, der kører forrest, når løbet gives frit, det er også bagsædet i Superb, der bliver tilbudt, når den franske præsident og andre bliver inviteret til at følge løbet på nærmeste hold.

Skoda har fulgt i baghjulet på Vingegård de sidste to år, hvor ingen anden end Skoda har kunnet følge med, men Skoda følger også med i den dansk rundtur, der normalt finder sted i august måned hvert år.

Skoda Danmark har også et sponsorat med et dansk cykelhold, og ser vi på de 20 internationale cykelløb, hvor Skoda dominerer feltet af følgebiler, er Skoda med i to af de tre store. Skoda er officielle biler i Frankrig, ligesom de følger med i den spanske Vuelta, men ikke i Italien.

Giroen er åbenbart solgt til anden side, og vi mener af have observeret Toyota som følgebiler. Om det også er tilfældet i 2024 må tiden vise, når løbet starter i maj måned, men resten af sæsonen står den på Skoda, med undtagelse af OL, der har egne aftaler med bilsponsorer.

Skoda stiller med hele 250 biler, når de store cykelløb skal afvikles.

Pin It on Pinterest