Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. November '19 09:47 by Jørli Petersen

Skodas gennembrud

Skoda Octavia har især været populær som stationcar, og denne model er selvfølgelig også med i det kommende modelprogram.

Da Skoda Octavia blev præsenteret i en vestlig udgave i 1996, blev det et stort gennembrud for det tjekkiske mærke.

Skodas udgave af VW Golf skulle vise sig at blive en dansk folkebil, og Danmark blev det første land, der sendte en større titel i retning af Skoda. Octavia blev kåret som Årets Bil i Danmark 1997, og siden er der solgt tæt på 50.000 eksemplarer.

I sommeren 2020 kommer den næste Octavia, og ikke overraskende er der nye typer drivlinjer i maskinrummet. Plug-In hybrid dukker op i Octavia, det samme gør det meget enkle mild-hybrid, som også hos Skoda er bygget på et 48V system, men det er også interessant at holde øje med det Skoda kalder en meget renere dieselmotor.

Skodas kabine er næsten bygget op omkring en meget stor midterskærm.

En ny type katalysator skal gøre en Skoda Octavia diesel meget mere ren. Hvor meget, hvordan og hvor lidt der eventuelt måtte være tilbage af partikler, er fortsat lidt uklart, men der er noget på vej, og Skoda skal helt ned på nul i udledning af partikler, hvis de skal sammenlignes med dagens bedste, som kører helt uden udledning af partikler.

Både benzin- og dieselmotorer har løsninger op til 200 HK, og selvfølgelig er DSG gearkassen også at finde i det nyt Octavia program. For første gang bliver det et såkaldt shift-by-wire system, et system hvor der ikke er andet end en elektrisk ledning mellem gearvælger og selve gearkassen.

Priserne er fortsat ukendte, men vi gætter på dansk introduktion i sidste halvdel af maj 2020.

Octavia som Plug-In hybrid og Octavia med en helt ny type dieselkatalysator, som skal gøre bilen meget mere ren. Der er flere interessante nyheder i den næste Octavia.

Pin It on Pinterest