Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. March '18 21:23 by Jørli Petersen

Skønheden og dyret

Mazda Vision Coupe. Bilen taler for sig selv, et sjældent lækkert formsprog, lange, bløde linjer spiller på de samme strenge som allerede kendte stilikoner.

Først blev den udstillet i Tokyo, senest har den fået mange mennesker til at stå beundrende i stor andagt i Geneve, for Mazdas Vision Coupe er endnu mere fuldkommen og bjergtagende når man ser den i virkeligheden.

Verdens smukkeste bil, – eller concept car er Vision Coupe udpeget til at være, så det er ikke kun Bursd.com, der kan nyde bilen i fulde drag, og det eneste man kan håbe må være, at bilen som helhed eller store dele af de elegante elementer bliver omsat til noget virkeligt, noget som helt almindelige mennesker kan købe, og endnu flere kan glæde sig over i den fremtidige trafik.

Vision Coupe er alt det andre biler ikke er. Bilen er smuk og elegant, og det der gør Vision Coupe til det særlige, er bilens enkelhed.

En bil stort set uden skarpe kante og vinkler, noget som bruges i næsten uhæmmet omfang på tidens superbiler, – hvis du er i tvivl, så tag en lille rundtur her på Bursd.com og se skarpe kanter, vinkler og hjørner i så stort omfang, at man bliver stilforvirret.

Det gør man ikke med Vision Coupe, der spiller på de samme strenge som kendte ikoner som Jaguar E og Aston Martin DB5, lange bløde linier og afrundede former.

Få meter fra Vision Coupe stod Nissan IMx Kuro, en helt anderledes bil, og det er oplagt at sætte et ”u” foran dyr, men vi tør ganske enkelt ikke, for på samme sted for snart en del år siden, stod en anden bil med et meget anderledes design og et navn som ingen kunne udtale.

I dag er bilen topsælger. Designet er udviklet siden, men da den blev vist som concept første gang, vakte den opsigt. Navnet er Qashqai, og på grund af Qashqais historie tør vi ikke helt bortdømme den bil, som passer med en betegnelsen vi har hørt i forbindelse med Toyota Mirai, – en burka bil. En bil der burde dækkes fuldt og helt med et klæde.

Nissan IMx Kuro er en fremtidsbil, det er en bil, der skal blære sig med Nissans el-biler tilsat en rigelig mængde fremtidig intelligens og selvkørende bil, selv om det side indtil videre er sparket solidt til hjørne, efter et kedeligt uheld med en selvkørende Uber-Volvo i USA.

Glæd dig over Mazda Vision Coupe.

Nissans nyeste concept car er også et design udviklet til Tokyo Motor Show sidste år. Siden er den ændret lidt, men den er stadig en burka-bil, og vi er fristet til at sætte et U foran Dyr.

Pin It on Pinterest