Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. October '15 09:35 by Jørli Petersen

Skubberen

Ny Mercedes Vito, lyder det flot fra de kulørte reklamer, men hvor ny er denne ganske store udgave af Vito egentlig, og hvor ny er den mindste Vito, som nu trækker på forhjulene.

Når vi sætter spørgsmålstegn ved nyheden, er det fordi den tidligere model Vito også var en ”skubber” eller baghjulstrækker om man vil. Det er den konstruktion Mercedes er bedst til, det er noget mekanik de tyske teknikere kan i søvne, så man var lige ved at sige, selvfølgelig er Vito en bil med træk på baghjulene.

Helt så enkelt er det ikke i dag. Efter et noget kikset forsøg med forhjulstræk til den første model Vito, røg der en del skrammer i Mercedes navn og rygte, så nu er man gået over til frit valg på alle hylder.

Kort beskrevet er en lille Vito en bil med forhjulstræk, mens den større Vito, som testbilen, den traditionelle og typiske Mercedes varebil, og der er ingen tvivl, Mercedes er på hjemmebane, også selv om testbilen var forsynet med brede sommerdæk, som ikke just er det perfekte dækvalg til en biltest i vådt dansk vintervejr.

Vi siger tak

Motoren i Mercedes Vito 114 er den kendte motor, der er lidt større end 2,1 liter. For år tilbage var vi lidt efter Mercedes for at drosle for meget ned i motorstørrelse, men det var dengang.

I dag skal Mercedes næsten have tak for at holde fast i en 2,1 motor, hvor flere og flere konkurrenter skifter til noget mindre motorer.                                                                                                            P1090755

Varerummet i ny Vito er som rummet er i en lidt ældre Vito, og det man finder i en klassisk kassevogn. Her i tophængslet udgave med fin ståhøjde og tørvejr.

2,1 motoren er et rigtigt godt valg til Vito. Med læs har man for alvor glæde af lidt flere kubik end man finder i de nyeste motorer, en lidt større motor giver gradvist op, når bakkerne bliver for stejle, hvor den lille motor nærmest kan give op fra de ene sekund til det andet, og hvis man behandler den større motor pænt, kører den lige så langt på en liter som den mindre motor, og i de fleste tilfælde er der mindre støj, så set fra en brugers vinkel, er der åbenlyse plusser ved at vælge den større motor.

Lidt her og der

Forskellen i for- og baghjulstræk i ny Vito giver nogle forskelle, som man ikke tænker på i det daglige. Den lille Vito skulle være den smarte lille by-ting, sådan lige til at smide rundt og lidt lettere at parkere, men den store Vito har mindre vendediameter end den lille, og grunden er selvfølgelig forhjulstrækket, der giver lidt begrænsninger i de styrende hjuls udslag.                                                                                                                                                                                                                                                                                            P1090757 Let udvikling og ingen revolution. Klassisk Mercedes med små skridt i retning af noget lidt bedre, fornuftige sæder, fornuftig mængde aflæggeplads, men stadig plads til forbedring

Indvendigt er de selvfølgelig identiske, det er typisk Mercedes, opskriften kendes fra tidligere modeller, og ny Vito er en anelse bedre end tidligere, vi er stadig ikke vildt imponeret over bilens pladsforhold, selv om vi indrømmet, at det er bedre end tidligere, der er lidt forbedringer i alt det praktiske, i bilens indretning og daglige funktioner, men egentlig udvikling er der ikke tale om, det vil nok mere korrekt at vælge ordet evolution, – og det er jo heller ikke så galt.

 

 

Mercedes Vito 114 CDI kort:

Motor 4-cyl. 2143 ccm.

136 HK v. 3600 o/m

330 Nm v. 1200-2400 o/m

Baghjulstræk

ECE-snit 15,4 km/l

Akselafstand 320 cm

Totalvægt max. 3200 kg

Lasteevne max. 1369 kg

Max trailer: 2500 kg

Varerum: Max 6,3 kbm.

Pris: 199.596 kr

Pin It on Pinterest