Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. October '15 12:50 by Jørli Petersen

Slagelse vælger brint

P1080711Fremtiden i Dansk Folkepartis højborg står på brint. Slagelse kommune, Storebælt A/S og SK Forsyning, som er det lokale energiselskab, har i fællesskab købt mindst 10 brintbiler af mærket Hyundai iX35, og 10 brintbiler kan selvfølgelig ikke klare sig uden det rette brændstof, så olieselskabet OK, som gør en aktiv indsats med alternative energiformer i Danmark, har åbent endnu et optankningssted for brint, denne gang ved Storebælt.

Slagelse kommune, Storebælt og verdens værste energiselskab (trafikalt set) har også løst problemet med service inden for rimelig nærhed. De snart mange brintbiler på Vestsjælland, kan nøjes med at køre til den lokale Hyundai forhandler, men Schultz Automobiler har ikke haft noget af gøre med salget af de mange brintbiler. Det er Hyundais danske importør i Kolding der sælger alle mærkets brintbiler i Danmark, Hyundai i Slagelse skal kun lægge værksted, uddannelse og nødvendig teknisk viden til det nye energifremstød, som er ved at blive meget synligt på Vestsjælland.

Prisen for en Hyundai i35 Brint, er en besværlig sag. Da Københavns kommune som de første sendte Hyundai brintbiler ud på de danske veje, var der tale om en leasingaftale. Prisen på hver bil blev meget vilkårligt sat til en million danske kroner, mens man ikke talte om selve leasingydelsen, eller den værdi bilen opretholder når leasingperioden udløber.

Dagens brintbiler kan resten af indeværende år modtage tilskud fra EU, og netop nu er prisen sat til 430.000 kr plus moms. En noget lavere pris end den der blev anslået, da Københavns kommune skulle lease uden tilskud, og selv om det officielle antal solgte brintbiler i og omkring Slagelse skulle være flere end 30 i skrivende stund, kan antallet af brintbiler blive betydeligt større inden årets udgang.

I stedet for at eksportere mængder af elektricitet fra danske vindmøller til nul kroner om natten, er det mere oplagt at bruge den overskydende el-energi fra vindmøller til fremstilling af brint, og på den måde omdanne vindenergi til beægelsesenergi til transportsektoren.

Den løsning til fremstilling af billig brint kræver politisk velvilje. Som lovgivningen er netop nu, hænger regnestykket ikke sammen, men hvis den politiske vilje er tilstede, kan overskydende dansk vindenergi bruges i transportsektoren i en anden form for el-bil, for inderst inde er brintbilen bare en avanceret el-bil.

 

Hyundai for nørder

 

Hyundai iX35 ligner til forveksling en helt almindelig iX35. Bilen sælges kun med bagsæde. Da bilen er uden afgift, er der ingen grund til at bygge bilen om til en dansk varebil, motor og drivlinie ligger forude som i en traditionel bil, mens den solide brinttank ligger lige bag bilens bagaksel. 

P1080716Motorrummet i en Hyundai Brint ligner et helt almindeligt motorrum. En solid gang plastafdækning og et par studser til påfyldning af forbrugsstoffer.

 

Da Vestsjælland tog hul på sit nye brinteentyr, kørte først demobiler og siden de først leverede biler til Gladsaxe for at blive tanket, så selv om rækkevidden på en tankfuld er mellem 5- og 600 kilometer, skal der køres forsigtigt for at strække indholder længst muligt, men det handler også om at komme afsted til Gladsaxe i rette tid, for den transportable reservedunk til en brintbil er endnu ikke opfundet. TIl gengæld er der svært at mærke forskel på en tom og fuldtanket iX35 på brint. Når der tankes til sidste streg, tager bilen kun 5,63 kg på i vægt, selv om disse 5,63 kg svarer til 144 liter.

Det tager tre minutter at fuldtanke bilen, og det officielle forbrugstal er 10 g brint til en kilometer. Omregnet til benzin, svarer det til 27,8 km/l, så brint er et brændstof, der giver ganske mange kilometer per liter eller kilo, som er den rette betegnelse.

Motorens ydelse er 136 HK, bilen har automatgear, tophastigheden er 160 km/t og de første 100 km/t klares på 12,5 sekund.

P1080729

 

Trykket i tanken er 700 bar og det tager tre minutter at tanke en brintbil. Tankstudsen er anderledes men ukompliceret i brug.

 

Pin It on Pinterest