Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. August '23 17:33 by Jørli Petersen

Smæk til en ellert

VW koncernen var ved at dø i 14 spande, for at få lov at købe kroatiske Rimac, hvorefter bilen skulle skifte navn til Bugatti. Lige i dette tilfælde, gør det nok ikke så meget, at der ikke står VW på ellerten.

Kroatiske Rimac har været en tur på Nürburgring, selvfølgelig for at se hvilken tid denne hyper-car eller racer kan præstere, og samtidig præsenterede fabrikken en såkaldt model Limited Edition, hvor bilen på den berømte bane var en af de 12, og selvfølgelig særlig klargjort til forsøget.

Rimac Nevera er ægte superbil. Vi har indgående beskrevet den kroatiske super sportsvogn flere gange, men 1914 HK fra bilens tre motorer taler sit tydelige sprog, og på Nürburgring skal den elektroniske kraftfordeling for alvor vise hvad den kan. Samtlige motorer skal spille helt rigtigt og helt optimalt, når man skal rundt på den legendariske bane, og resultatet blev følgende.

7:05:298.

Hurtigt oversat til dansk syv minutter og fem sekunder, og hvis ikke man har helt styr på gældende tider på Nürburgring, skal vi hurtigt oplyse, at tiden er ny rekord for det Rimac selv beskriver som elektrisk hypercar i serieproduktion.

Syv minutter og fem sekunder er en fin tid, men når bilen lægger 1914 HK, og krøller asfalten de første par hundrede meter efter start, er det måske ikke så imponerende.

Er det så den hurtigste tid i det hele taget på den bane, som alle bilfabrikker søger til, når man rigtigt vil vise hvad bilerne kan.

Hurtigste tid af alle forsøg, tilhører Mercedes AMG OMC, der har en omgangstid på 6:30:70. Altså godt 35 sekunder hurtigere end Rimac med 1914 elektriske heste. 35 sekunder i motorsport eller cykelsport for den sags skyld, er ikke kun et solidt forspring, det er også mere end lysår mellem de to biler, så mon ikke Rimac havde ventet mere, og måske pønser på at vende tilbage på et senere tidspunkt.

Næstbedste tid på Nürburgring er 6:38:84, sat af Porsche 911 GT2 RS, mens McLaren P1 LM har den tredjebedste tid med 6:43:20.

Havde Rimac forventet mere. Sikkert.

Hvor placerer tiden på syv minutter og fem sekunder så Rimac Nevera? Målt på tværs af alle klasser hvor det kun gælder om at komme hurtigst rundt på banen, er Rimac Nevera nummer 29, så vi gentager nok engang, at tiden på den berømte og tidligere formel 1 bane, sikkert er dårligere end forventet i Kroatien.

Det er denne Nio EP9, med 1360 HK, der slog Rimac på målfoto. Vi kan ikke se denne Nio i serieproduktion.

Det bliver endnu mere skummelt, når vi kikker på den bil, der ligger lige over Rimac i statistikken. Nummer 28 på listen over alle de bedste tider er sat af en anden ellert, og i øvrigt den hurtigste ellert i det hele taget. Her er det noget overraskende Nio EP9, der har sat en tid på 7:05:12, kun en brøkdel hurtigere end Rimac, men hurtigere. Når Rimac samtidig mener, de har sat rekord for biler i serieproduktion, må vi sætte et spørgsmålstegn ved den Nio EP9, der har sat den 28. bedste tid på banen. Noget kan tyde på, at denne type Nio ikke er i serieproduktion, og det er derfor Rimac understreger, at man har rekorden for et elektrisk køretøj i serieproduktion.

Det må genere Rimac, at lige foran Neveras rekordtid for serieproducerede el-biler, ligger en kinesisk Nio. Rimac er slået på målfoto, – men alligevel!

Pin It on Pinterest