Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. June '19 20:42 by Jørli Petersen

Snor i Transit

Den mest populære størrelse Transit er på vej med en plug-in hybrid løsning. Nu skal Transit holdes i snor, men Ford har også et bud på fremtidens ladeløsning, hvor mange ladestandere der bliver brug for, og hvor de skal placeres for at gøre mest gavn.

Der er rigtigt mange nyheder på vej i efteråret, en længere række handler om varebiler, hvor næsten alle mærker har nyt på tapetet, og ikke uventet bliver rigtigt mange af disse nye store biler nu udstyret med eldrift under en eller anden form.

Især er det interessant at følge Ford, som historisk har en meget lang tradition med elektriske køretøjer til det Brexit-Britiske marked, men det er ikke Ford der har lavet disse mælke-, is- og anden form for distributionskøretøjer, disse biler er alle lavet af mindre specialvirksomheder, der har brugt dagens Ford Transit som udgangspunkt.

Transit har i mange år været blandt denne type bil med den bedst indrettede førerplads, her er der ekstra lækkerier, fordi der er tale om en busversion.

Derfor er Ford i en form for begyndertilstand. Det der kommer nu, er det første vi skal se, og generelt deler Ford sig i to retninger.

Den største model Transit, den store med den grimme front og totalvægt til 3500 kg, finder på nyt for at nedbringe bilens egenvægt, det handler eksempelvis om en frontklap af kompositmateriale, en betydeligt lettere bagaksel og lignende smarte tiltag, for deved at nedbringe bilens egenvægt. På deb måde opnår man to positive resultater. Dels øges bilens lasteevne og dels vil bilen køre længere på en liter traditionel brændstof, og i tilgift skruer Ford op for motorens ydeevne, den 2-liters diesel ryger op på 185 HK i den kraftigste udgave af Transit.

Denne Transit er sammen med en fornyet Custom – den 3-tons Transit – klar til salg i Danmark i det tidlige efterår. Første prognose siger september, mens den første Transit Custom eller Transit i busudgave af typen PHEV eller plug-in hybrid, først ventes klar til salg kort før årets slutning.

Det vi ved om den første plug-in Transit er begrænset. Vi ved at bilen både kommer som bus og som lukket kassevogn, men umiddelbart ligner det busudgaven der er mest interessant, hvis man kan bruge den betegnelse.

Transit PHEV eller plug-in, bliver en bil med begrænsede muligheder. En ganske beskeden størrelse batteripakke er bundet sammen med Ford mindste benzinmotor på 1 liter og kun tre cylindre.

En Transit i busudgave har som minimum plads til seks personer, og i de fleste tilfælde er der et sæde eller to ekstra. Denne type bus bruges ofte til at transportere gæster over kortere stræk, det kan være et hotel, der henter og bringer gæster til lufthavn eller banegård, men kikker vi lidt på de data vi har for den første Transit plug-in, vil der også være grænser for den første hybrid.

Ford lover ”op til” 50 kilometers kørsel på ren el. Vi ved, at batteripakken er på 13,6 kWh, hvilket svarer til knap halv størrelse af den batteripakke der ligger i flere af de lette elbiler, som nu er ved at blive afløst af noget større. Dertil kommer, at Transit er en større og tungere bil, en bil med mere vindmodstand, og hvor langt kører en Transit plug-in, når der er seks personer plus fører foruden bagage, før systemet selv starter for den overraskende lille benzinmotor Ford har valgt til den første Transit plug-in hybrid.

Motoren er den samme 1-liters 3-cylindrede som findes i mærkets mindste personbiler, og det er i det lys, man skal vurdere Fords første forsøg med plug-in i den tungere klasse.

Den største model Transit der kendes på den grimme front, benytter andre løsninger for at forbedre økonomi. På den nye store Transi, der kommer i det tidlige efterår, har Ford været på jagt efter lettere materialer og andre lette løsninger. Den næste store Transit er 80 kg lettere end den nuværende model.

 

 

Pin It on Pinterest