Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. August 08:02 by Jørli Petersen

Solus er nummer seks

McLaren Solus GT fik debut på sommerens Goodwood show. Pris fire millioner US dollars.

De er absolut ikke kedelige hos McLaren, når de kaster sig ud i et projekt, der går under betegnelsen ”ny bil”.

Helt så besværligt er det dog ikke, og man kan også godt sætte et lille spørgsmålstegn ved alt det med ny bil, for dykker vi tilstrækkelig dybt, er den nye Solus GT nummer seks i rækken af såkaldte specialmodeller, der kun bliver bygget i et meget begrænset antal, og det er her det giver mening, at man bruger en tidligere model, for dels at skyde genvej, men også spare en masse penge på udvikling.

Solus GT stammer oprindeligt fra Vision Gran Tourismo, der så dagens lys i 2017. Siden er der bygget fem biler på nogenlunde pænt sagt samme platform, så Solos GT er med nummer seks, og den bliver kun bygget i 25 eksemplarer.

Solus GT er smæk fuld af designmæssige detaljer.

Pris fire millioner US dollars ved fabriksdøren. Herfra må man selv finde ud af alt det med moms og mulige afgifter. Skatte- og vurderings Jeppe vil slikke sig om munden ved udsigten til at kaste lidt vurdering ud over denne McLaren.

Chaufføren i midten og motoren er ligeledes placeret midt i bilen.

Hvordan stiger man ind- og ud af bilen. Den nemme måde er at sige, at når man skal ud, er det “op og ud.”. Hele cockpittet skydes frem på skinner, hvorefter man kan skræve ind eller hoppe ud af  bilen, lidt på samme måde, som i en Opel Speedster, hvor man trådte på i sædet, når man skulle ind i bilen.

Det interessante er også, at der ikke er nogen form for kunstigt åndedræt i motoren. Det er en 5,2 liters V10’er, den lyder præcis som tidlige tiders V10 fra F1, som dog kun var 3-liters, men fra denne sugemotor, der stammer fra Judd, henter man efter sigende 840 HK og 650 Nm ved 10.000 omdrejninger, og det er ikke mange dage siden, vi havde netop en motor (Lamborghini), der lagde sin max effekt ved de 10,000 snoninger, og her blev det påstået, at det var den hurtigst snurrende motor, – vel at mærke serieproducerede motor, for racemotorer kan kører hurtigere, men hvad så med denne Judd GV5. Er det en serieproduceret motor, – eller???

Nå, til sagen, tophastigheden oplyses til 322 km/t, de første 100 er klaret på 2,5 sekund, og så kan vi fortælle, at gearkassen er 7-trins, den er bygget af alu- og magnesium, den har lige skårede tandhjul og koblingen er af kulfiber.

Hvis du vil have kuffert med på ferien, skal du købe noget i retning af en Iveco Daily (ekstraudstyr) som kan trille efter bilen med alt udstyr.

Der er bunkevis af karbon i bilens karrosseri, der er ligeledes mange 3D printede titanium dele i Solus GT, så man får skam noget for pengene.

 

Pin It on Pinterest