Sommer-Caddy
VW har gået og gemt lidt på nyheden, som ser ud til at være lige på trapperne. Den nye Caddy, der er en fælles model med Ford, er allerede under produktion på VW-fabrikken i Polen, og for første gang taler VW om designelementer i en Caddy?
Bevares, så alvorligt skal det nok ikke tages i afdelingen for varebiler, det er mere personvognsudgaven, der skal peppes lidt op, så den kan tiltrække flere nye købere, og det første kik på ny Caddy er der heller ikke så slemt endda.
Den klassiske Caddy Van er mere ”lige frem efter næsen”, der er ikke de helt store nyheder, det er selvfølgelig en ny model, der er en god portion ny elektronik i bilen, det er både til det praktiske, til underholdning og selvfølgelig til nye sikkerhedssystemer, men basis for Caddy Van er fortsat motoren, hvor eneste egentlige nyhed er en benzinmotor, der også kan køre på naturgas.
På en tankfuld gas skal man kunne køre 400 kilometer, før man igen skal tanke, og optankning med naturgas er ikke så almindeligt i Danmark, så man skal kikke sig godt omkring i lokalområdet, før man tænker den næste tanke.
Rygraden i ny model Caddy er som tidligere en god gang TDI. Den findes i to varianter med henholdsvis 102 eller 122 HK, den mindste diesel har 6-trins manuelt gear, den store har valgfrihed mellem manuelt og 7-trins DSG, og så er der benzinmodellen, der er til virksomheden med det lille kørselsbehov og mange koldstarter, den lægger 115 HK, så den knap så almindelige variant af Caddy lander så at sige i midten, af det man tilbyder i ny Caddy.
De første modeller forventes leveret til kunder i Tyskland i slutningen af maj måned, så der er allerede gang i afsætningen, mens der ikke er sat startdato på Caddy i Danmark, men VW Danmark har for vane, at være hurtige med nye varebiler, så mon ikke vi kan forvente ny Caddy i Danmark senest i august måned.