Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. March '17 16:25 by Jørli Petersen

Sommerglade Swift

Sommerens nye Suzuki Swift er tro mod sin forgænger, men bilen er blevet lettere, sporvidden er øget og styringten er strammet op, Nu venter vi spændt på det endelige motorprogram.

Sommerens nye Suzuki Swift er tro mod sin forgænger, men bilen er blevet lettere, sporvidden er øget og styringen er strammet op, Nu venter vi spændt på det endelige motorprogram.

En af de mest interessante nyheder på biludstillingen i Geneve, er den nye Suzuki Swift. En bil der er vist flere steder, men nu har fået Europapremiere, og den danske importør oplyser nu, at ny Swift får dansk salgsstart til sommer.

Når vi hejser flaget og kalder Suzuki Swift for en af årets store nyheder, er det fordi Swift er Swift, en bil der siden 2005 har kørt med fuld fart på køreglæde og stil, Swift var den første bil der tog de oprindelige dyder fra den gamle Mini eller Morris Mascot, en firkantet bil med lækker køredynamik, hvor eneste lille sten har været mangel på den helt rigtige motor, – efter vor mening.

Nu skruer vi forventningerne endnu højere op, for platformen under ny Swift er den samme som under Baleno, som var og er et særdeles godt bekendtskab, men hvis Suzuki har strammet lige en anelse hist og pist, er banen kridtet op til en bil med køreegenskaber, som vi normalt slet ikke kan finde i denne klasse.

Vi ved allerede nu, at ny Swift bliver lettere end den nuværende model, vi ved, at sporvidden er øget så meget, at det må være mærkbart, Suzuki taler også om, at man har strammet op på styringen, så indtil videre har vi tre ting der går direkte ind på pluskontoen, så hvis Suzuki også kan overraske bare lidt på motorsiden, risikerer vi at komme helt op og ringe.

Suzuki mumler om de kendte motor med turbo og 112 HK foruden en mild-hybrid, men vi har da lov at håbe. Om ikke helt fra start, så i løbet af nogle måneder.

Pin It on Pinterest