Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. May '19 08:17 by Jørli Petersen

Soul-el

Kia e-Soul er kommet til landet, og en fuldt elektriske Kia ligner en mulig topsælger, som kan køre op til 452 km, hvis hastigheden ikke er for høj, ligesom sol og vind helst skal stå i det rigtige hjørne.

Den næste rene Kia Soul blev både varslet og vist i Geneve, og nu er Kias tjekkede ellert kommet til landet. Som vi tidligere har fremhævet, er e-Soul, som er den korrekte modelbetegnelse, teknisk identisk med den meget nye ellert fra Hyundai, men de to biler er vidt forskellige, og taler vi om signalværdi, må gevinsten klart gå til Kia, hvor Soul har tiltrukket sig positiv opmærksomhed gennem flere år, og som ren el-bil, kan interessen godt stige en del.

Ved første øjekast ligner det en langliggende V6’er, der gemmer sig under den solide gang genbrugsplast, men det er elteknik, og det vanlige batteri til højre i billedet er til det daglige forbrug som radio, sædevarme, viskere o.l.

Soul kommer kun til Europa som ren el-bil, og ny e-Soul kommer i to varianter til henholdsvis 270-og 325.000 kr.

Forskellen på de to varianter er batteri og elmotor. Den billige, som Kia allerede kalder for standard, har et batteri på 39,2 kWh, det giver en rækkevidde på 276 km når det er allerbedst, og med den lille batteripakke, mener Kia også, at må nøjes med en mindre motor på 136 HK.

Hovsa, det er et ladekabel til den hjemlige stikkontakt på 230V, også kaldet mormorkabel. Det store tykke kabel til den kraftige ladestander er ekstraudstyr, og følger ikke med en e-Soul. Underligt???

Den store e-Soul til 325.000 lokker med 64 kWh batteri, det giver igen en rækkevidde på 452 når både sol og vind står i det rigtige hjørne, motoren er nu oppe på 204 HK, og elmotorer har ikke problemer med sejtræk, e-Soul lægger meget mere end respektable 395 Nm.

Kia taler også om batteritypen i e-Soul. En lidt anderledes type batteri med større energitæthed, ja, bilbranchen skal til at læge en masse nye udtryk og værdier, med mere energi i samme størrelse batteri, kan man gør bilen lettere som helhed, og hvis det gælder ladetid, lover Kia, at e-Soul kan lades fra 20 til 80 procent af maksimal kapacitet på 42 minutter, hvis man vel at mærke kan finde en ladestation på 100 kW.

Kia e-Soul kommer kun som el-bil i Europa, og første kik fandt sted i Geneve. Ladestikket sidder bag klappen i bilens front.

Med mormorkablet skal der bruges betragteligt mere tid, men en ladetid på 42 minutter for at få til en kapacitet på 80 procent, sætter nok en gang en lille markør ved el-bilernes problem, hvis denne form for køretøjer skal bruges som pendlerbil, som firmabil eller som familiebil der skal køre på tværs af landet, til sommerhuset eller til andre kilometerkrævende formål.

Kia Soul og e-Soul er den praktiske bil med let indstigning, kompakte ydre mål, og rimelig god plads til bagage.

Det første kik på Kia e-Soul sætter også et spørgsmålstegn ved Kias garanti! Nu har vi i årevis rost og fremhævet Kia for deres fornemme syv års garanti, men syv år målt som el-bil er desværre for lidt. Her er otte år gennemsnit for især batteriet, så Kia skal tilbage til tænkehjørnet, for at overveje, om de bil på omgangshøjde med konkurrenterne, eller de forsætter med garanti til bundkarakter.

Kia Soul har været en kendt model i snart mange år, men det tjekkede design kan flytte e-Soul op som tidens mest tjekkede el-bil på markedet. e-Soul mangler kun en lidt bedre garanti og det rigtige ladekabel, før pakken ligner noget perfekt.

Pin It on Pinterest