Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. May 18:23 by Jørli Petersen

Spar 220.000 kr

Det er det tætteste vi er kommet på Fisker Ocean, der deltog i kåringen af Årets Bil i Danmark 2024.

Det lyder næsten som en konkurrent til Hongqi, når det gælder prisnedsættelser, men det er endnu værre, når Fisker mener, man kan spare op til 220.000 kr, hvis man vil købe en af de biler, der står og æder havre hos Fiskers net af stadig færre forhandlere.

Netop nu har Fisker travlt med at lukke egne filialer, og i stedet sælge bilerne til nedsat pris til andre private bilforhandlere, som overtager den tvivlsomme risiko, når Fisker i nær fremtid må lukke og slukke.

I Danmark har Fisker en ganske anderledes fanklub. Fisker har fået lang snor i Danmark, og det er også sigende, at en ud af hver 16 Fisker-biler der er solgt, er solgt i Danmark, og sidder Danmark på en så stor markedsandel af verdens bilsalg? Nok ikke. Langt fra endda. For at sammenligne det danske bilsalg, svarer det knap og nap til det antal biler, der sælges i Hamborg og nærmeste omegn, og denne artikels forfatter for et par år siden spurgte en fabrikschef hos Renault om det danske marked, sammenlignede chefen det danske marked for Renault, med det antal biler Renault kan bygge i en frokostpause.

Større er Danmark ikke i international sammenhæng, så Fiskers største marked har været Danmark, hvis man ser på befolkningen, men hvor mange biler har Fisker i det hele taget solgt?

Fisker har gjort et stort nummer ud af at holde deres biler væk fra motorjournalister. De vidste god den var gal, så skulle man forsøge sig med en Fisker, måtte man snige sig til et par korte ture, som ikke giver mening.

Den samlede produktion af Fisker Ocean var ved udgangen af 2023 meget tæt på 10.200 biler. Desværre var kun 4929 biler blevet solgt til ventende kunder. Der har således stået flere end 5000 biler og spist havre, læs tæret på det kriseramte firmas spinkle kassebeholdning.

Fra milliarder til ingenting

Vi har endnu ikke brugt det grimme ord konkurs, men det er lige før. Det er snart længe siden Fiskers aktier blev droppet på børsen i New York, fra at være milliarder værd, er Fisker i dag mindre værd end den privatbolig Henrik Fisker har samt til salg i Los Angeles, og med de udsigter, kan vi kun give et enkelt råd, som vi også har givet tidligere.

Hvis du på ingen måde kan undvære en Fisker Ocean, så skal bilen leases. Vi advarer på det kraftigste mod at købe en Fisker, for selv om du på papiret skulle spare de 220.000 kr vi har nævnt i overskriften, kan vi ikke finde en eneste Fisker, der er til salg for et beløb, der er mindre end bilens oprindelige listepris, der senest var 330.000 kr.

Rummelig bil til hele familien, Fisker havde gode hensigter, men alt det praktiske med at bygge en duelig bil, var noget under middel.

Leasingprisen på en Fisker starter i dag ved med en udbetaling på 15.000 kr, (høj førstegangsbetaling) herefter skal du betale 6000 kr om måneden, (meget højere end konkurrenterne) og aftalen gælder i 36 måneder, og så må du kun køre 10.000 km årligt, (lavt antal kilometer) før det for alvor begynder at koste.

Samtidig får du et års gratis opladning når ud køber Fisker, men vi tvivler på den ordning fortsat er gældende. Vi kan ikke få det bekræftet hos Fisker. De firmaer der sælger strøm til ladestationerne, er også klar over, at det ikke er sikkert Fisker kan betale sine regninger, så den med et års gratis strøm er usikker.

Alt for tidligt

Vi har også efterlyst Fiskers lancering af Ocean op til den endelig landede på markedet i november 2022. Det var meningen Ocean skulle have været på markedet meget tidligere, men nu er det kommet frem, at den store forsinkelse kom, fordi Fisker ikke selv udviklede den platform, bilen er bygget på. Det er en kinesisk platform, man troede var i orden, men det viste sig, at platformen ikke kunne leve op til de krav, der stilles til sikkerhed i både USA og Europa.

Denne væsentlige detalje havde Fisker overset, så man måtte i gang med at ændre og lappe på platformen, så den kunne opnå godkendelse, og mens man bøvlede med at bygge en bil, der kunne godkendes, væltede det ind med software problemer, som stadig ikke er løst.

De værste har medført, at myndighederne i USA kikker nærmere på Fisker. Alene i april var der 43 indberetninger til amerikanske myndigheder om sikkerhedsmæssige problemer, ni af disse uheld med Fisker har medført personskade, og det er især bilens bremser, der er problemet.

I stedet for at bygge en bil med traditionelle bremser, er det hele styre elektronisk, og med mellemrum lever systemet sit eget liv. Det kan eksempelvis finde på at nødbremse, når man kører på løst eller bulet underlag, sådan nogenlunde som vejene i Københavns kommune, og hvis man kører på motorvej med 110 km/t, og bremserne pludselig synes, der skal katastrofebremses, sidder chaufføren med en alternativ køreoplevelse.

Man kan også opleve, at frontklappen, eller det man tidligere kaldte motorhjælmen pludselig åbner sig, det er næsten lige så spændende, som bremserne begynder at lave numre, og der har også været problemer med bremser, der er brudt i brand, mens de mere uskyldige fejl kan være, at bilen ikke gider låse op, når man kommer med nøglen, og hvis ikke man kan finde ud af at skifte batterier, må bilen en tur på værksted, og hvis ikke man bor i nærheden af Tåstrup, hvor Fisker DK har afdeling (lidt endnu), kan det blive rigtig dyrt, for den tidligere gratis autohjælp findes heller ikke mere, så det er blevet dyrt at være indehaver af en fejlbehæftet Fisker Ocean, hvis man har bopæl i Aalborg.

Foruden de nævnte er der en udsøgt samling af andre fejl, og er du nysgerrig, så tag selv en tur på de sociale medier, og læs om fejl på Fisker.

De barske realiteter er, at Fisker sidste år havde et underskud på 5,2 milliarder. Dertil er produktionen stoppet, Fisker skylder den østrigste fabrik Magna Steyr, der bygger Ocean, et milliardbeløb. Det betyder, at der ikke bliver sat gang i en fornyet produktion, det vil heller ikke være muligt, at starte produktion på en anden fabrik, for den østrigste fabrik har alt værktøj, herunder forme til karrosseri, men det betyder også, at det ikke vil være muligt at få reservedele til Fisker i løbet af meget kort tid, og med den svada er det åbenlyst, at man ikke skal købe en Fisker Ocean for gode danske kroner.

Fisker kom både for sent, men også for tidligt. Bilen var slet ikke færdig, da de første bilen blev leveret til kunder.

Værditabet vil være monumentalt, man vil få voldsomme problemer med at holde bilen kørende, for hvem skal skrue på bilen, og hvem har stumper, og det eneste lille lyspunkt for de nuværende ejere der sidder i saksen må være, at i løbet af 60-70 år, vil bilen måske blive eftertragtet som en sjælden old-timer.

Fisker og kone

Den store synder i Henrik Fiskers andet forsøg på at starte en bilfabrik, er sjovt nok Henrik Fisker selv. Den særdeles talentfulde designer er formand for bestyrelsen, direktøren der også sidder tungt på den snart ikke eksisterende finansafdeling, er Henrik Fiskers kone, hun har en fortid i finansverden i London, men hun ved intet om biler, og tidligere ansatte hos Fisker oplyser i flere medier, at hun altid valgte leverandører, der kunne levere hurtigt og billigt.

Samtid blev der presset på fra to gange Fisker, for få at produktionen i gang så hurtigt som muligt, eventuelle fejl, måtte man rette senere, for det gjaldt om at få biler på gaden så hurtigt som muligt. De interne meldinger om især fejl på bremserne, – som var et kendt problem under bilens udvikling, ville man så rette senere med software opdateringer???

Disse oplysninger peger i retning af økonomiske problemer, længe før bilen var sendt på gaden, og tidligere ansatte hos Fisker mener, at bilen kom et år for tidligt, selv om bilen allerede da den blev lanceret, var forsinket.

Før den første Fisker rullede af samlebåndet, havde 63.000 interesserede købere indbetalt 250 US dollars som depositum. Ved udgangen af 2023 havde Fisker kun solgt de knap 5000 biler vi nævnte tidligere, så 58.000 mulige købere, har bedt om at få deres depositum retur.

Vi slutter med de danske tal, som er enestående, hvis vi sammenligner med salget i andre lande.

De seneste officielle tal viser, at der er sat danske nummerplader på seks Fisker Ocean i marts måned 2024. I april var tallet 22.

I 2024 er der med udgangen af april måned sat nummerplader på 48 biler, i hele 2023 blev der registreret 290 biler, og når vi ikke siger solgt, er det fordi vi ikke ved, om bilerne er solgt til private købere på traditionel vis, eller om bilerne er leaset.

Vi siger endnu engang: Hvis du absolut vil køre Fisker, så skal bilen leases, men leasingselskaberne ser ud til at trække følehornene til sig. Vi har søgt blandt de store selskaber, og flere har helt fjernet Fisker, eller også har man fjernet prisoplysninger.

Men: Vi mangler fortsat at finde en bil hos Fisker i Tåstrup, hvor det er sandsynligt, at man kan spare de 220.000 kr Fisker lover, hvis man køber en af de strandede biler, hvor personalet snart skal rende rundt med en plæneklipper inde i bilerne, hvis ikke man flytter rundt på bilerne en gang ugen. Prisberegningerne på Fisker egen hjemmeside er for at sige det mildt, – uklare.

Netop nu lukker Fisker deres salgssteder rundt om i Verden, og lægger opgaven ud til private forhandlere, der gider købe en billig Fisker, som måske ikke lever som virksomhed i næste måned.

Pin It on Pinterest