Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. February '22 17:50 by Jørli Petersen

Spitzenklasse

Audi RS Q8 4,0 V8, 600 HK 800 Nm Pris 2.600.000 kr, 0-100 på 3,8 sek, tophastighed 250km/t, vægt 2390 kg, længde 501 cm, akselafstand 300 cm

Aston Martin DBX 707 4,0 V8, 707 HK 900 Nm, Pris: 4.600.000 kr 0-100 3,3 sek, tophastighed 310 km/t, vægt 2245 kg, længde 504 cm, akselafstand 306 cm

Aston Martin har nyt på programmet, og man har taget de rummelige pralebukser på, for Aston betegner selv bilen som den mest luksuriøse og den kraftigste af den alle i den absolutte luksusklasse for biler i SUV-klassen, og sådan en påstand har fået os til at tage en lille rundtur blandt de biler, som må siges at høre hjemme i det vi har kaldt spitzenklasse.

Bentley Bentayga Special 6,0 W12, 635 HK 900 Nm, Pris: 4.800.000 kr, 0-100 3,9 sek, tophastighed 306 km/t, vægt 2583 kg, lælngde 514 cm akselafstand 299 cm.

For at komme med i denne oversigt, er det en betingelse, at køretøjet kan køre over Storebælt uden at blive opkrævet andet end almindelig takst for personbiler, til gengæld er vi ligeglade med, om man kan stable 8 eller 15 håbefulde 5. klasser ind på et eller to bagsæder, men den absolutte betingelse er selvfølgelig, at alle biler for alvor koster kassen.

BMW X6M Competition 4,4 V8, 625 HK, 750 Nm, Pris: 2.700.000 kr, 0-100 3,8 sek, tophastighed 250 km/t, vægt 2395 kg, længde 494 cm, akselafstand 297 cm.

Jaguar F-Pace SVR 5,0 V8, 550 HK 700 Nm, Pris: 1.850.000 kr, 0-100 4 sek, tophastighed 286 km/t, vægt 2133 kg, længde 476 cm, akselafstand 287 cm.

Her klarer Aston Martins nye model 707 sig rigtig godt. Med et afgiftsbelagt prisskilt på 4,6 million kroner, er det kun Bentley og Lamborghini der hører hjemme i den absolutte luksusliga målt på pris, og sjovt nok kommer begge konkurrenter fra samme koncern, men Bentley er foruden at være den dyreste af den alle, også den eneste der holder fast i en V12-motor, som konstruktionsmæssigt er en W-12, der gør gigant motoren en anelse mere kompakt.

Lamborghini Urus 4,0 V8, 650 HK 850 Nm, Pris: 4.400.000 kr, 0-100 3,6 sek, tophastighed 305 km/t, vægt 2272 kg, længde 511 cm, akselafstand 300 cm

Range Rover P565 5,0 V8 565 HK 700 Nm, Pris: 3.600.000 kr, 0-100 5,4 sek, tophastighed 225 km/t, vægt 2591 kg, længde 500 cm, akselafstand 292 cm.

Derfor kunne det godt ligne pral fra Aston, når de påstår, at model 707 er den kraftigste af dem alle, men den påstand holder hele vejen hjem. Aston DBX 707 er på målstregen en anelse hurtigere end Lamborghini Urus og Bentley, Aston er også den eneste, der har en max effekt på mere end 700 HK, ligesom Aston har pumpet ladetrykket så højt, at man akkurat kan matche Bentley på drejningsmoment, og årsagen til de gode præstationer hos Aston handler om turboladning og køreklar vægt, hvor den store Bentley godt kunne trænge til en mindre slankekur, mens den bil der kan udfordre Aston på alt det med luksus, er feltets mest fedladne bil.

Mercedes-Maybach GLS 600 4,0 V8, 558 HK 730 Nm, Pris: 3.00.000 kr, 0-100 4,9 sek, tophastighed 250 km/t, vægt 2785 kg, længde 521 cm, akselafstand 314 cm.

Den mistænksomme læser kan efterlyse amerikanske konkurrenter, men det bliver ved en efterlysning. Der er slet ikke amerikanske konkurrenter i denne prisklasse, og så falder det i øjnene, at en række af de tyske konkurrenter holder fast i den politisk korrekte tophastighed på 250 km/t. Eneste undtagelse fra denne tyske grundregel er Porsche, der har en Cayenne, der kan ramme de 300 km/t.

Er der hold i Aston Martins pralerier? Det kunne godt pege i den retning, men vi kan ikke måle på smag og behag, og hvad er egentlig luksus, og nok så vigtigt, hvilke biler har størst prestige?

Der er selvfølgelig stor forskel på at smide en Bentley nøgle på disken i den højfornemme golfklub, hvor Range Rover måske lugter lidt for landligt, mens en Audi er ved at få et lidt kedeligt ry som banditbil.

Porsche Cayenne Turbo GT 4,0 V8, 640 HK 850 Nm, Pris: 3.850.000 kr, 0-100 3,3 sek, tophastighed 300 km/t, vægt 2295 kg, længde 494 cm, akselafstand 290 cm.

Vi har samlet en række vigtige tal på de mest luksuriøse biler, herunder bilernes længde og deres akselafstand, ligesom den opgivne vægt er bilernes vægt i køreklar stand.

Pin It on Pinterest