Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. January '22 20:11 by Jørli Petersen

Spørg brugeren

Ford har bedt 5000 pick-up ejere om gode ideer til forbedring. Nogle har fundet vej til den nye Ranger.

Det er den bedste Ranger til dato, lyder det fra Ford, som slet ikke er ubekendt med at rose egne varer. Alligevel skal man ikke kritisere Ford for at spørge nuværende og tidligere ejere af en traditionel pick-up om bilens daglige brug, ligesom man gerne ville have tips til forbedringer, og det er nogle af disse ideer, der skulle være omsat til smarte detaljer på den kommende Ranger, som stadig ligger lidt ude i fremtiden.

Regler eller andet almindeligt træ fra den lokale tømmerhandel, kan ophænges i forberedte hak i ladets standardbeklædning.

Vi har tidligere småjublet over nyheden om en stor diesel til Ranger. Motoren er ikke endelig afsløret, men når Ford og VW har slået pjalterne sammen om den nye pick-up, er det meget mere end sandsynligt, at ny Ranger, og selvfølgelig VW Amarok, er forsynet med den tidligere voldsomt roste 2,8 diesel, der samlet gjorde Amarok til noget af det absolut bedste i pick-up genren.

Det er også glædeligt, at Ford har skiftet focus på kommende købere. Nu taler man også om den professionelle bruger, man taler om de virksomheder, der bruger bilen i det daglige arbejde, og ikke kun de købere, der har bilen til hobby, sport og fritid.

Smarte og simple ophæng.

Blandt de nye detaljer på den kommende Ranger, finder man noget så banalt som en lille trin bag bilens bagskærme. Hvis man træder op på disse trin, er det meget lettere at komme til de materialer eller værktøj man har på ladet, det handler også om lys og strøm ved bagklappen, ligesom Ford har lavet små hak i klappen, så man kan indrette en midlertidig arbejdsplads med enkle mider.

Enkelt og praktisk. Strømudtag ved bagklappen.

Vi bemærker også små hak i den obligatoriske beklædning, på billeder ser regler på tværs, tilpasset og ophængt i forberedte hak, og på den måde kan bilens lad benyttes endnu bedre,ligesom man fortsat kan tilkøbe både rullegardin og måske også en hardtop, som til gengæld gør de nye trin på begge sider af bilen nogenlunde virkningsløse.

Der er endnu ikke priser på ny Ranger, ligesom vi ikke kender det endelige tidspunkt for bilens salgsstart på det danske marked.

Bagklappen er blevet lettere på ny Ranger, men den kan også benyttes som midlertidig arbejdsplads. Forhåbentlig er det lavet på en sådan måde, at enhåndstvingen også kan spændes den anden vej.

Pin It on Pinterest