Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. February '18 09:21 by Jørli Petersen

Sprinter med forhjulstræk

Ny Mercedes Sprinter ligner stadig en Sprinter, men den helt store nyhed fra Mercedes, er en Sprinter med træk på forhjulene, som betyder lavere læssehøjde og et teoretisk større varerum, men der er begrænsninger på motorprogrammet. Mercedes vil være helt sikre på det dur’.

Allerede nu kan man bestille den nye Mercedes Sprinter hos forhandleren, men vi skal helt frem til dansk højsommer, før bilen står klar til levering.

Mercedes vil sikkert ikke indrømme, at den nye Sprinter er forsinket med godt et halvt år. Ved den statiske præsentation af ny Sprinter, blev den el-drevne Sprinter holdt i udkanten af præsentationen, bilen var der bare, aflåst, ingen information, den kommende el-Sprinter er fortsat en velbevaret hemmelighed.

Meget tyder på, at det var el-Sprinter, der forhalede præsentaion af den nye Sprinter, Nu må man erkende, at der er åbenlyse problemer, og lad os bare konstatere, at Mercedes har problemer med deres el-biler. Lige nu er el-bilerne udskudt til 2019 som det tidligste.

Fuldt opkoblet bil, skråstreg kabine. Bunkevis af elektronik i ny Sprinter.

Resten af ny Sprinter er imidlertid klar, og det er med alle de forventelige nyheder plus en enkelt vi ikke havde set komme. Den helt store nyhed med næste Sprinter er en forhjulstrukken model.

Den helt store nyhed og overraskelse har indtil flere fordele. Lavere egenvægt med følgende større nyttelast, 50 kg, siger Mercedes. Når man ikke skal have en masse mekanik stoppet ind under bilen til et baghjusltræk, får man en behageligt lavere læssehøjde med mulighed for større varerum, og helt afskrive trailer skal man ikke, ny Sprinter FWD må løbe med 2800 kg.

Alt det sikre

Alle de forventelige nyheder er selvfølgelig på plads. Ny Sprinter får bunkevis af ny elektronik, alle de nye sikkerhedssystemer er på listen, men vi afventer stadig nyt om hvad der bliver standard og hvad der skal tilkøbes, men stærkt forbedret kommunikation kan blive en del af Sprinter, hvor der kan være løbende kontakt til bilen, enten i en App form eller som direkte forbundet til firmaet.

Dette er traditionel Sprinter, mens den stærkt opklamerede el-Sprinter nok engang er forsinket.

Motorprogrammet i ny Sprinter er også som forventet. Alle modeller med baghjulstræk kan fås med 3-liters V6 med 190 HK, eller med den kendte 2,1 liters 4-cylindrede med 114, 143 eller 163 HK, og mens vi tænker kedelige tanker om en Sprinter med 114 HK og fuldt læs, bemærker vi samtidig, at den nye forhjulstrækker ikke tilbydes med topmotorer. Udvalget er begrænset til 114 og 143 HK, og det opfatter vi som bevis på, at Mercedes ikke er helt sikre på deres forhjulstrukne modeller, som diplomatisk sagt ikke er Mercedes stærke side. Kun som autocamper kan man få forhjulstræk og 163 HK, men en autocamper vejer mindre, og kan forsynes med flere vægtbegrænsninger.

Den første model Vito trækker stadig kedelige spor i det gode renome, i dag har man reddet æren ved at bede Renault om at lave de forhjulstrukne modeller Vito, men hvem laver Master FWD? Har man været på besøg hos Renault og købt eller hentet vigtig viden? Spørgsmålet er vidt åbent.

Til gengæld er det helt sikkert, at ny Sprinter fås med to typer automatgear, en 7-trins og en helt ny 9-trins automatkasse.

En klassisk Sprinter med træk på baghjulene og fuldt motorprogram. Meget af ny Sprinter er uændret, selv designet ligger tæt på det kendte, så nyhederne handler om elektronik og sikkerhed. Hvor meget der bliver ekstraudstyr er stadig uvist.

Pin It on Pinterest