Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

22. January '20 20:47 by Jørli Petersen

Stadig lidt tysk

Der er ikke meget ægte tysk tilbage i Opel Corsa. Inderst inde er ny Corsa en anden udgave af Peugeot 208.

Den nyeste udgave af Opel Corsa har sat hjul på dansk grund, men der er sket meget med Opel de seneste par år. For bordenden hos Opel finder man ikke længere General Motors men franske PSA, og det aflæses direkte på ny Corsa, som allerede var produktionsklar, da PSA overtog Opel.

Den færdige Corsa blev smidt i brokkassen, designet har man nok beholdt nogenlunde uændret, men under ny Corsa ligger en Peugeot 208, og det er da ikke så slemt. Populære 208 har altid været kendt for gode køreegenskaber i sin klasse, men ny Corsa er efter sigende bedre end 208, og den påstand vil vi ikke tage stilling til i skrivende stund, dels fordi det er meget længe siden vi har kørt 208, dels kender vi slet ikke ny Corsa godt nok, så vi lader den påstand ligge indtil videre.

Designet på ny Corsa er i høj grad inspireret af det vi kender fra Opel Astra.

Designet på ny Corsa er blevet skarpere, men der er stadig noget tysk over bilen, som slet ikke længere er så tysk, at det gør noget. Mærket er tysk, bilen er inderst inde fransk og den bygges i Spanien, så hvor meget tysk lader vi være op til den enkelte læser, men der er noget tysk sjæl i bilen.

Vi kan tydeligt se ny Corsa er en Opel. Hele kabinen er Opel når det er ganske godt, vi er også tilfredse med, at Opel ikke ønsker at lægge samtlige funktioner ind i noget skærmstyret midt i bilen. Der er stadig en god bunke on-off knapper, men så kommer vi til alt det med motorer, hvor 3-cylindret 1,2 liters har fået magten.

En ubestridt topudgave af den nye Corsa, men også sjælden i Danmark. Motoren er 100 hestes med PSA’s velfungerende 8-trins automatgear.

Basismotor i ny Corsa er 1,2 liters 3-benet benzin, der findes i tre udgaver, men kun to kommer til Danmark. Topudgaven med 130 HK bliver helt enkelt for dyr til danskerne, mener den danske importør, så vi må nøjes med 75 og 100 HK, mens lyspunktet i modelprogrammet er en 1,5 liters diesel med 102 HK.

Det er på de indre værdier man skal finde det mest ægte Opel.

Umiddelbart ligner denne sidste udgave af Corsa den meget oplagte Opel Corsa til alle der har et pænt stort kørselsbehov. Alle pendlere skal først og fremmest undersøge Corsa diesel, før de overvejer en løsning med benzinmotor, og lige så oplagt er benzinudgaven af Corsa til de mennesker, der kun har et begrænset kørselsbehov og kun kører korte ture i byerne, hvor motoren kun sjældent bliver helt gennemvarm.

Når vi har et godt øje til diesel, er det også fordi prisen er gunstig. Opel Corsa med 75 hestes benzin starter ved 140.000 kr, mens den 102 hestes diesel starter ved 150.000 kr, så man får rigtig meget for de sidste 10.000 kr.

Det skal også med, at den lille 75 hestes kun er udstyret med 5-trins manuel gearkasse, hvor alle kraftigere varianter har 6-trins gearkasse, og er man til automatgear, har en 8-trins automatkasse sneget sig ind i det nye Corsa program.

Corsa med fransk 1,5 diesel ligner den mest oplagte model til det brede behov uden alt for mange koldstarter.

Seks generationer Corsa.

Pin It on Pinterest