Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. May 10:58 by Jørli Petersen

Stakkels Opel

Opel er tilbage, og tilbage med noget, der kan ligne en prisrigtig ellert. Navnet er Frontera, der har fået Mokka-front og en ny genopfundet blitz som henvisning til noget der var!

Uanset hvad man måtte mene om bilmærket Opel, er det en krank skæbne det tidligere selvstændige og senere GM bilmærke, har været udsat for.

I Danmark er antallet af forhandlere skrumpet ind til en minimum, og endnu værre er det gået med salgstallene, der nærmest er ikke-eksisterende, og hvis vi nu spørger: Hvornår har du senest set en fabriksny Opel Astra i gadebilledet? Nej vel.

Men nu er der måske håb forude. I denne måned kan de og hårdt plagede Opelforhandlere endelig præsentere en nyhed, som kunne se ud til at være en model, den danske importør gider satse på.

Nyheden er Opel Frontera. En ventet nyhed, men hvis vi fortsætter med en pris på 200.000 kr minus en enkelt krone, er det måske mere interessant.

På negativsiden hører, at bilen udelukkende sælges som en fuldt elektrisk bil. Ikke noget med benzinmotor til ny Frontera, og hvis vi ser nærmere på bilen som helhed, er der kun en enkelt motorisering og en enkelt batteripakke at vælge imellem, så man behøver ikke engang sætte kryds ud for den ønskede motor eller batteripakke.

Mindst 460 liter bagagerum med alle sæder i brug.

Det hedder en motor på 113 HK, hvilket er ganske lavt målt efter nutidens ellerter. Batteripakken er på 44 kWh, og det er heller ikke noget, der trækker skindet af en kop chokolade, og når det er som det er beskrevet, hedder rækkevidden 305 WLTP kilometer, som heller ikke er alverden.

Vi er faktisk nede i det der hedder ægte bybil, som bør forblive inden for bygrænserne.

Ny Frontera kommer i tre udstyrsvarianter, der er det Opel beskriver som fem års fabriksgaranti, men det sidste sætter vi i citationstegn, for det er ikke ægte fabriksgaranti, det er med de klassiske to års fabriksgaranti, hvor de sidste tre er noget, der er opfundet af den danske importør Wismo, så husk som altid at læse alt det med småt.

Som noget positivt læser vi også under ladehastighed, der altid bliver skamrost af fabrikker og forhandlere, fra Opel Danmark hedder det ”ned til”, når det gælder ladehastighed, og det er en velkommen tilkendegivelse, for selv om Opel Frontera er helt ny, er den afhængig af den mængde sovs og kartofler, der er i de offentlige ledninger.

Nøjagtigt samme bil

 

Mens vi har beskrevet ny Opel Frontera, kunne vi nøjes med et skrive ”ditto” om den næste nyhed. Citroen e-C3 Aircross. Det er en ganske nøjagtig kopi af ny Opel Frontera, den nye Citroen koster nøjagtigt det samme, den har nøjagtigt den samme teknik, den har en rækkevidde, der er en kilometer længere målt efter WLTP, og det må hænge sammen med noget aerodynamik eller måske en talmæssigt oprunding i det store målearbejde.

Navnet kan godt virke lidt indviklet, men Citroen e-C3 Aircross er helt, komplet og 100 procent identisk med Opel Frontera. De kommer samtidig og de koster det samme.

Når vi siger helt identiske biler, gælder det også for dansk salgsstart, også hos Citroens danske forhandlere kan man rulle den røde løber ud og hejse flaget, og hvad skal man så kikke efter, hvis man skal vælge enten Citroen eller Opel.

Citroen taler om bunkevis af plads omkring bagsædet, men det må så også gælder for Opel Frontera er identiske.

Man skal vel først og fremmest se på bilens design. Citroen ligner noget Citroen, Opel har fået Mokkafront på Frontera, der er kommet ny ”blitz” på fronten, vi går dermed tilbage i tiden hos Opel, så handler det også om nærhed til forhandler, om forhandler Larsen generelt er en flinker og reel fyr, og om den lokale forhandler måske støtter en hold lilleputter i den lokale boldklub.

Vi hilser de to nyheder velkommen, og opfordrer muligt interesserede til at studere design og medfølgende udstyr i den tre udstyrspakker.

Citroen er forsvundet fra top-10 listen over populære biler i Danmark, Opel er helt forsvundet ud i glemslen, men nu er begge bilmærker tilbage med en bil, der koster akkurat under 200.000 kr. Desværre kun som ellert.

Pin It on Pinterest