Staria – både og

Staria er alt andet end en nyhed uden for Danmarks grænser, men nu står den moderne ellert klar hos alle landets forhandlere.
Den er akkurat på grænsen til 3500 kg, men den er også en rummelig minibus med mulighed for næsten valgfri indretning med sæder og antal stole, som absolut luksusbus til det meget folkelige, og så rækker vi ud til det fælles, for netop nu er den nye Hyundai Staria både en ren ellert, men den er også en topmoderne type el-minibus med 800V system og en WLTP rækkevidde omkring de 450 km.
Når vi ikke er helt præcise med rækkevidde, er det fordi der er forskel på de to modeller ”både-og”, for ikke overraskende kommer Staria både som minibus og som varebil, og i modsætning til det vi ellers ser fra Hyundai omkring varebiler, er denne Staria en fabriksbygget varebil.

Der er meget lidt forskel på kabinen i personudgaven og i varebilen. Sæderne er dog bedre i personbilerne, men det siger også noget om kabinen i model Cargo.
Fælles data er en længde på 523 cm, bredden er to meter på nær et par millimeter, højden er 200 cm i ulæsset tilstand, og det er mindre godt, for det betyder, at Staria ikke kan køre ned i alle parkeringskældre.
Så kan den muntre bemærkning være, at det kun er et problem de første par gange, men hvem ønsker at køre fem centimeter at taget, og på den måde har vi beskrevet problemet, men vi skal også sætte den undrende lup på to andre punkter, som varebil er der kun tre års garanti på en Hyundai, og så falder det i øjnene, at bilens totalvægt ”kun” er på 3450 kg.

Et plus for mange må være skydedør i begge sider af varekassen.
Hvor blev de resterende 50 af? Der er ingen forklaring fra Hyundai, det har ikke den store betydning for Staria som minibus, men som varebil er 50 kg ekstra det samme som 50 kg ekstra nyttelast, som i forvejen er ganske pæn med 1040 kg, noget af det bedste i klassen blandt ellerter, men alligevel. Sølle 50 kg!
De små forskelle
Når man sætter sig bag rattet, er der ikke den store forskel på Staria som minibus og som varebil, også kaldet Cargo. Staria er et hak foran flere konkurrenter, når man umiddelbart gennemgår bilerne, vi har et godt indtryk af bilens køreegenskaber, der er fuld sikkerhedspakke, motoren siger 218 HK, det bliver også til 350 Nm, batteripakken er på 84 kWh, 0-100 på 9,4 sekund, og vi ryster lidt på hovedet af en tophastighed på 184 km/t, der først og fremmest kræver kørsel i det store udland, men også en voldsom garanti for hurtig tømning af bilens batteri, så det er mest til den absolutte nødtransport for Staria minibus på tyske motorveje, hvis passagererne skulle være meget sent på vej til check-in.

Hyundai mener lidt overraskende, at halvdelen af salget af ny Staria bliver med hvide nummerplader.
I direkte sammenligning mellem Staria som varebil og personbil, er der et par ting man bør bemærke. Som personbil er totalvægten 3350 kg, og nok engang kan man undre sig, rækkevidden er ”kun” 430 WLTP kilometer, 20 kilometer mindre end varebilen, men begge varianter må køre med 2000 kg på krogen, endnu et fortrin i sammenligning med flere andre, så den umiddelbare vurdering af både personbil og varebilen, falder ud til den positive side, og selvfølgelig får man fem års garanti med ubegrænset antal kilometer, hvis man vælger Staria med hvide nummerplader, og så er der selvfølgelig alt det med pris, for billigste Staria Cargo er prissat til 300.000 kr før moms, med det hele lyder prisen på 380.474 kr, så der er kun en lille hop til den billigste personbil, der er prissat til 430.000 kr alt inklusive, og hvorfor så det?
800V i morgen
Da begge biler indtil videre er el-biler, der kun beskattes særdeles skånsomt frem til den 31. december, er prisforskellen meget begrænset. Den svarer stort set til lidt sæder, mere lys i loftet og polster på gulv og vægge bag i bilen, men det ser anderledes ud, når der står 2027 på kalenderen, men det gælder for alle biler, og fidusen ved Hyundai Staria er lige her og nu, at man kan få en fremtidssikret ellert med 800V system og god rækkevidde allerede i morgen, hvor vi skal noget ind i 2027, før der for alvor kommer gang i konkurrenter, som lidt endnu ligger i kølvandet på Staria, der slet ikke er en ny bil, men en bil der har været på markedet i flere år. Bilen var bare ikke været i Danmark, og sidste spørgsmål må så være, om Hyundai kan håndtere salg af varebiler?

Den klassiske 3-personers løsning på række tre i Staria som personbil eller minibud.
Her skræmmer historien en del, men Hyundai har besluttet at gå forsigtigt til værks, samtlige forhandlere får Staria i butikken, og første målgruppe er de lokale virksomheder, – læs mindre håndværksvirksomheder.

Teknisk er de to varianter af Staria næsten identiske. Der er små forskelle på totalvægt og rækkevidde, men batteripakke og motorisering er den samme.
Hvis der skulle komme en køber til en Staria som personbil, bliver pågældende budt velkommen, og her ved introduktion af Staria, vurderer Hyundai, at salget af personbil og / eller varebil bliver tæt på 50/50. Dog med et lille plus til personbiler, og det sidste siger meget om Staria som minibus eller transporter.

Staria Cargo er den første varebil på det danske marked med 800V system, og så skal vi indskyde en lille advarsel, for Staria kan ikke sammenlignes med Kia PV5. Der er tale om to meget forskellige varebiler.
