Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

25. August '17 12:04 by Jørli Petersen

Stille ruller KrasKaj

Da Nissan viste den første Qashqai på biludstillingen i Geneve, var den blot en besynderlig bil med et umuligt navn, og så var den en konkurrent til VW Golf. Siden er der solgt 2,3 million eksemplarer, så helt umulig var den ikke.

Det er en vinder, der iklæder sig nye linier, nyt udstyr og mindre forbedringer, for at fastholde den klare position som den mest solgte bil i den lette SUV-afdeling. Nissan Qashqai eller KrasKaj som den kaldes visse steder uden for bygrænserne, har siden bilen dukkede frem, været en klar nummer et. Først af helt naturlige årsager, fordi Qashqai var den eneste, og blev fra start præsenteret som en Golf-konkurrent af Nissan, men Nissan har haft et solidt greb som klassens mest populære, selv om søstermærket Renault har tilladt sig den uforskammethed, at sælge en direkte kopi, blot under andet navn og logo.

Den nye version Qashqai er dog ikke helt ny. Alle motorer er kendisser hos Nissan, to gange benzin og to gange diesel, de brugsrigtige dieselmodeller er 1,5 med 115 HK og 1,6 med 130 HK, hvor de mere spændstige benzinversioner har tilnavnet DIG-T med henholdsvis 115 og 163 HK, den mindste har 1,2 liters motor, mens den mest potente DIG-T er 1,6 liters.

Fremtidens styring

Hovedbudskabet fra ny Qashqai er foruden et mere krøllet ydre, en forbedret kabine med mere komfort og mere lækre materialer, det handler om let opstramning af køreegenskaber, det handler om betydeligt forbedret støjniveau under kørsel, men det handler også om fremtidens type bil, som foruden nye sikkerhedssystemer også har gode assistentprogrammet.

Ny Qashqai præsenterer det nyeste fra Nissan, der betyder forbedret kørsel, så bilen selv kan holde vejbane. Et system der er meget tæt på at blive udvidet, så bilen også selv kan finde ud af at skifte vognbane og overhale, der er automatparkering i ny Qashqai, og så kan bilen selv holde øje med omgivelserne når man manøvrerer.

Men hvad mener Nissan selv er den største forbedring? Efter meget kort betænkningstid kom svaret: Den tydelige forbedring i lavt støjniveau.

Priserne for ny Qashqai starter ved 225.000 kr, og selvfølgelig fås Qashqai med automatgear i visse udgaver, ligesom KrasKaj fås med 4-hjulstræk, – ellers er det jo ikke en ægte SUV, og det er netop hvad Nissans topsælger er.

Qashqai er opdateret på alle fronter, også når det handler om hjælpeprogrammer. Nissan arbejder hårdt på den førersløse bil, og snart vil en Qashqai selv kunne skifte vognbane og overhale på motorvejen, og i dag kan bilen selvfølgelig selv parkere. En drøm for enhver køreskoleelev, der har lidt problemer med bakkegenet.

Der er ikke de store ændringer fra ny til snart lidt ældre Qashqai. Den nye model har fået lidt flere folder i designet, men ellers er bilen tro mod sit ophav.

Pin It on Pinterest