Store 5 dag
Den har været længe ventet, den har skabt masser af opmærksomhed, den burde have været deltager i kåringen af Årets Bil i Danmark 2025, men nu er den her.
Renault 5 har haft dansk premiere på udstillingen for el-biler i Bella Center, og selv om billederne af ny Renault 5 har skabt bunkevis af appetit, slår virkeligheden de høje forventninger. Med længder endda.
Det er usædvanligt, at en nyhed i så høj grad kan mere end leve op til forventningerne. Da tæppet var trukket af bilen, blev der stille et øjeblik i hallen. Englenes basuner holdt inde et øjeblik, alle lod øjnene glide frem og tilbage over ny Renault 5, og sammen med en kollega der stod ved siden af, – en kollega der var lige så begejstret over synet, gled tankerne omgående tilbage til tidligere tiders Renault 5 Turbo.
Tjek linjerne over bilens bagparti. Der er tydelige referencer til 5 Turbo, men dermed har vi ikke sagt, at ny 5’er bliver lige så legendarisk, og vi tør heller ikke sige noget om fremtidens salgstal, for den gamle Renault 5 blev produceret i meget højt antal, (5,5 million) men vurderet som en fremtidens ellert, har denne Renault 5 et meget store potentiale.
Der er kun en ting, der kan sikre en dundrende succes. Prisen.
Ved afsløringen af ny 5’er i Bella Center kunne Renault oplyse, at man ikke havde to helt vitale oplysninger. Man havde endnu ikke fastsat en dansk pris, så der er frit lejde til at gætte.
Der er heller ikke sat noget tidspunkt for dansk introduktion, alle lande vil have fingre i ny 5’er, og selv om Danmark er et af de lande, der først får nye ellerter, må vi pænt stille op i køen, – det bliver engang i foråret 2025 lød det ud over hallen, og vi gætter på dansk debut før påsken 2025, og da næste påske ligger midt i april, kan det se ud som om Renaults lidt upræcise løfter, kan hænge sammen.
Til de der lige skal have lidt kedelige oplysninger oven i indtrykket, handler det om to versioner af ny 5’er. Med 120 eller 150 HK. Med 40 eller 52 kWh batteri. Det første giver en rækkevidde efter WLTP på 300 km, altså en helt ægte by-ellert, med stort batteri hedder det 400 km, og så mener rygter at vide, at der lidt senere kommer en mindre udgave af ny 5’er, og med mindre kan der også blive tale om en lavere pris. Som er???
Det er det vi ikke ved. Desværre. Men alt peger på en pris under 200.000 kr. Der er allerede mange gætterier i omløb, vi sætter vor stemme på en starpris på 184.995 kr, hvorefter det går løs til en pris, der ventes at ligge omkring 250.000 kr for topmodellen.
Vi har i dagens festlige anledning lagt lidt ekstra billeder til de, som ikke dukker op i Bella Center, og det er langt de fleste.