Storebror til en vinder

Der er få men vigtige forskelle mellem denne EV4 og EV3. Vi konstaterer lidt flere fordele til EV4, som koster nøjagtigt det samme som den lidt mindre, men mere kendte EV3.
Det er hårde ods, der udfordrer den seneste Kia EV4, der kun er lige et enkelt nummer højere end den Kia, der endte med at blive Årets Bil i Danmark.
Den med nummeret højere er mere end noget andet kosmetik. Før vi gik til tasterne, havde vi hentet alle data fra vor test af netop årets bil, og det er minimale, men betydende forskelle man finder på EV3 og nu EV4.
Prisen er stort set den samme, teknisk er de helt identiske, vægten adskiller sig kun med få kilo, batteripakkerne er det samme, selvfølgelig gælder det også for garantien, men så bliver vi ramt af en mindre forbedring til fordel for EV4, endda på et meget væsentligt område, EV4 har en tydeligt bedre rækkevidde, og vi kan kun komme op med en forklaring. Aerodynamik.

Pænt bagagerum uden bemærkninger af nogen karakter. Meget gennemsnitligt.
Vi har ikke en Cw-værdi for EV4, men EV3 er ganske god med 0,263, men alligevel må den nyeste model EV4 have lidt mindre modstand, det kan være småting som et lille sving på forskærmene, en pynteliste der flytter luft på en anden måde, men med en WLTP rækkevidde på 625 km, er vi rykket op i en klasse, hvor man er lidt mere betrygget i den kolde vintertid, der som alle efterhånden har erfaret eller ved, er noget der forkorter rækkevidden betydeligt.
For Kiv EV4 hedder rækkevidden 625 km, for EV3 med samme motor og batteripakke er det 587 km, og svinger man regnemaskinen må man erkende, at det trods alt ikke er så meget, men et plus på 38 kilometer er absolut værd at tage med i farten, for de 38 ekstra kilometer er nogle af de kilometer, der forsvinder ikke kun på WLTP-kontoen men også på vinterkontoen, og med slags fradrag på det vigtigste for en ellert, er også den sidste kilometer velkommen. WLTP eller ej.
EV4 i to udgaver
Designmæssigt er der heller ikke de store udsving. Man skal være lidt af en Kia-kender for hurtigt at notere forskellene på 3 og 4, men der er forskel, selv om de to biler godt kan kaldes to sider af samme sag.
Efter en direkte sammenligning med fotos af begge biler på bordet, falder vort valg på testbilen. Den lidt mere aerodynamiske front (tror vi) er både den, der giver lidt flere kilometer, men den er også en streg mere nysselig, og bagpartiet på EV4 er udstyret med lidt mindre iøjnefaldende baglygter, så vi stemmer på EV4, der også er en del større end EV3. Mere end vi umiddelbart troede, efter at have taget den første rundtur med EV4, der findes i to versioner, testbilen er den 5-dørs hatch-back, hvor den mere usædvanlige EV4 er den klassiske sedan, som vi kun har set i et enkelt eksemplar under dansk præsentation.

Det er copy paste når det gælder indretning. EV3 og EV4 er identiske. Det samme gælder også for alt det tekniske.
Først og fremmest er EV4 13 cm længere end EV3. Når det kombineres med en akselafstand, der er hele 16 meter længere til fordel for EV4, der er oppe på 284 centimeter, så giver det naturligvis en ganske anden kabine. Bredden på de to biler er stort set ens, til gengæld er EV3 syv centimeter højere, og det giver lidt ekstra på bagsædet, som vi dog ikke bemærkede, så det er vel til fordel for EV4, og så skal vi indskyde, at sedanudgaven af EV4 er 473 cm lang, og det er præcis 30 cm længere end den 5-dørs model 4.
Der hvor vi kan konstatere en ikke ventet forskel på de to biler, er omkring den daglige betjening af bilen. Da vi havde EV3 til test, havde vi minuspoint til instrumenteringen, ratkransen tog udsyn til el del af instrumenter, der selvfølgelig er digitale og nærmest i fuld bredde, men selve instrumenteringen er identisk på de to modeller, men fordi bilen er længere, har man ganske givet flyttet lidt på førersædet, samtidig med man har sat et anden rat i bilen, og disse små detaljer som man ikke lægger mærke til, er forklaringen på de manglende kritisk bemærkninger omkring livet bag rattet i EV4, hvor vi ikke havde bemærket noget som helst, før vi tjekkede noterne fra test af EV3, så var det tilbage til noget kontrol, og igen kunne vi konstatere, at der er forskel på de to modeller, til fordel for EV4.
Identiske priser

Instrumenteringen er nøjagtigt den samme, som den vi kender fra EV3. Men rattet er anderledes. Her med to eger, hvor EV3’s rat er mere fyldigt og med tre eger.
Med en akselafstand på plus 16 centimeter er der også et lille plus i ren køreteknik, det tilfalder alt det med at køre lige frem efter næsen, her er et meget lille plus i retningsstabilitet, ikke fordi der er kritik til EV3, der er bare et lille ekstra plus til EV4, og så vil den kritiske læser stille det naturlige spørgsmål, hvad så når vi svinger bilen rundt i byen.
Et rigtig godt spørgsmål som vi forsøgte at finde et svar på, vi kan måske notere en anelse omkring bilens vendediameter og dermed en anelse mere besværlig at svinge på plads i den typiske parkeringskælder, men køremæssigt kan vi ikke sige noget negativt om begge biler. Der er stort set dømt uafgjort omkring bykørsel, begge biler er ganske velkørende efter ellert-målestokken, den kendte 204 hestes Bosch-motor trækker læsset i begge modeller til UG med kryds og slange, de 204 er mere end rigeligt til en dansk familiebil, og man behøver ikke frygte en sløv æske, som dårligt kan slæbe sig op i tempo, når lyser skrifter til grønt.

521 kilometer er ikke så dårligt på en januardag. Også når det er bilens egen målegøj der opgiver tallet.
Lidt uventet styrer vi også ind i to forskellige priser på testbilen. Vi har fulgt den pris, der var opgivet omkring testbilen, men når vi går på Kias egen hjemmeside, finder vi en pris der er 5000 kr lavere, så vi må tage forbehold for forskellen, men hvis det vi kan se på hjemmesiden, er det rigtige, så er priserne på EV3 og EV4 helt identiske. I begge tilfælde er prisen 264.999 kr i billigste udgave med 58,3 kWh batteri og der er et plus på 25.000 kr hvis man vælger den store batteripakke, som vi har på testbilen, og på den måde er prisen 289.999 kr for begge modeller, hvis vi skal stole på Kias egen hjemmeside.
Men uanset hvad, med totalt dødt løb på pris, kan vi ikke være i tvivl. Vi peger på EV4 som den bedste af de to, og en konkurrent, som har meget let ved at tage kampen op med de europæiske konkurrenter.
| Rækkevidde estimeret: | Kia EV4 LR | ||
| By koldt vejr | 460 km | By mildt vejr | 695 km |
| Motorvej koldt vejr | 340 km | Motorvej mildt vejr | 445 km |
| Gennemsnit koldt vejr | 400 km | Gennemsnit mildt vejr | 550 km |
| Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland. |

Som navnet antyder, er EV4 større end EV3, men man skal se godt efter for at se forskellene. Samtidig findes EV4 også i to karosserityper. Her som 5-dørs, mens den mere ukendte er en sedan.
Kia EV4 LR Acceess
Pris: fra 264.999 kr
Pris for testbil: 306.997 kr
1 – aut
204 HK
283 Nm
0-100 km/t: 7,7 sek
Tophastighed: 170 km/t
Batteripakke 78 / 81,4 kWh
Spænding 400 V
Rækkevidde: 625 km
Kørevægt: 1896 kg
Totalvægt: 2355 kg
Trailer: 750/1000 kg
CO-2: 0 g/km
