Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. April '19 20:31 by Jørli Petersen

Stratos på toppen

Ny Stratos er meget tro mod den oprindelige superbil fra 70’erne, og som det er tilfældet med originalen, er Stratos en ægte superbil, som kun laves i begrænset antal.

Lancia er en skygge af sig selv, det hensygnende bilmærke har fristet tilværelsen med nogle Chrysler modeller tilsat Lancia logo, i dag kan man stadig købe en Lancia Y, men der var engang, hvor Lancia var noget helt specielt, og en af legenderne bliver nu genoplivet på en lidt usædvanlig måde.

Manifatture Automobili Torino har sat det mål, at lave 25 eksemplarer af legenden Lancia Stratos, bilen der terroriserede rallysporten i flere år, og for at få noget der ikke bare ligner, eller er en halvsløj efterligning af 70’ernes super sportsvogn, har man valgt det bedste fra rigtigt mange hylder.

Man er ikke tvunget til Alitalia style, ny Stratos kan også fås i blå med nogenlunde valgfrit indtræk.

Udgangspunktet for ny Stratos er nu hedengangne Alfa 4C. Nogle vil også kalde denne bil for en forkortet Scuderia, – altså Ferrari, men ny Stratos er tilsat bunkevis af kulfiber, der er også brugt rigtig meget aluminium i ny Stratos, så man kan nå ned på en egenvægt på 1247 kg, der fordeles med 44 procent af vægten på forhjulene, mens de trækkende baghjul så skal tage sig af de resterende 56 procent af vægten.

Manuelt gearskift i en superbil årgang 2019, meget usædvanligt. Og gearskiftet – eller kulissen – ligner noget der er friskt fra Ferrari.

Fortidens Lancia Stratos havde også være på lånemarkedet for finde komponenter. Motoren i 70’ernes Stratos var en 2,4 liters V6 fra Ferrari, alt efter formål og model, hentede man et sted mellem 195 og 310 HK ud af V6 motoren, men det er ikke godt til den nye Torino Stratos, der byder på en 4,3 liters V8 med 540 HK og 519 Nm.

Stratos har aldrig været kendt for bagageplads, så man må nøjes med at tage skiene på nakken.

Motorens oprindelse er lidt usikker, men alt tyder på det er den V8’er man også finder i den BMW, hvor modelbetegnelsen begynder med M, alternativet er 4,3 liters Ferrari, men den italienske fabrik er meget hemmelighedsfulde. Hvis motoren skulle vise sig at være tysk, er det imidlertid ikke alle tyske tiltag man ønsker at benytte. I modsætning til den politisk korrekte tysker-indstilling, er man ikke nogen hammer, som pludselig rammer bilen, hvis man skulle nå en hastighed på 250 km/t.

Den oprindelige rallylegende kunne fås med ydelse fra 195 til 310 HK – sådan cirka, dagens Stratos har øget med to cylindre og effekten er nu oppe på 540 HK i alle 25 eksemplarer.

Tophastigheden på ny Stratos oplyses til 330 km/t, og de første 200, (tohundrede), er nået når stopuret viser 9,7 sekund. Det kræver selvfølgelig, at man er lidt rap på fingrene, for som en ægte 70’er racer, har ny Stratos selvfølgelig valgt en manuel 6-trins gearkasse.

Man kan godt tillade sig at påstå, at Stratos slutter på toppen. Udgangspunktet er Alfa 4C tilsat carbon, aluminium og en V8 motor fra BMW.

Pin It on Pinterest