Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

20. March '18 09:02 by Jørli Petersen

Superbil fra Mellemøsten

W Motors Fenyr SuperSport er det nærmeste vi kommer en ægte Batmobil. En bil i superklassen hvor alt handler om flow og downforce. Iøvrigt en bil, som må være et rent helvede at vaske med alle de hjørner og kroge.

Mellemøsten er ikke et sted man normalt forbinder med biler, og slet ikke biler i den ultimative klasse, men W Motors er den behagelige undtagelse. Det libanesiske firma der holder til i Dubai, bygger meget specielle biler i begrænset antal, og Fenyr SuperSport er en ægte superbil af den klasse, der måler tophastighed omkring 400 km/t.

Fenyr SuperSport er bygget i Tyskaland i samarbejde med tyske RUF. Hjertet i herligheden er en 3,8 liters 6-cylindret flat – eller boxermotor, motoren er med andre ord hentet hos Porsche, og med to turboladere når man at hente 800 HK ved 7100 omdrejninger.

Drejningsmomentet nyder også godt af turboladeren, 980 Nm overlades til den 7-trins automatkasse af typen dobbeltkobling, og øvrige data siger 0-100 på 2,7 sekund og 9,4 sekund til 200 km/t.

Fenyr Supersport vejer 1350 kg i tom tilstand, selv om bilen er bygget af carbon. De 1350 kg bringes til standsning fra de knap 400 km/t af voldsomme skrivebremser med seks stempler i hver caliper, og selv om bilen er det tætteste vi kommer en ægte Batmobil, kan den sammenlignes med en Opel Astra eller en Peugeot 308 med en længde på 468 cm. og især en akselafstand på 262,5 cm.

Til gengæld skiller bilens højde sig ud fra det normale med kun 120 cm, og eneste komponent på bilen, der kan ligne en mindre overraskelse, er bilens dæk. Med 255/35-19 foran og 335/30-20 på baghjulene, kan man godt undre sig over, at hjulene ikke er større end de er.

En næsten voldsom kombination af diffuser og andre former for spoilere skal holde bilens bagende på plads, når den nærmer sig de 400 km/t. Fenyr er bygget i samarbejde med tyske RUF, og motoren er en 3,8 liters Porsche.

Pin It on Pinterest