Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. February 12:32 by Jørli Petersen

Superhemmeligt batteri

Nu er det til at få øje på, at denne EQS er noget helt nyt. En ellert med faststofbatteri eller såkaldt “solid state”, og Mercedes er tilsyneladende langt fremme, siden de reklamerer på denne måde.

Mercedes har indledt test af det der på dansk kaldes et faststofbatteri. Vi kender ikke den nøjagtige blanding af ting og sager, men Mercedes bruger vendingen – blanding af lithium og metal – citat slut, men der er selvfølgelig meget mere end det, og det vi især lægger mærke til er, at vi skal til England, for at finde det sted hvor der arbejdes med udvikling, nærmere betegnet i Mercedes F1-værkstedet, hvor den nye type batteri kan blive særdeles interessant til den F1 årgang 2026, hvor batteriteknologi kan blive endnu mere vigtig, og som bekendt er ethvert fremskridt i formel 1, – stort som småt, særdeles vigtigt.

Det kan betyde, at man slutter først eller sidst, når det er løbsdag.

Så voldsomt er det nok ikke med den første forsøgsbil, der nu er kørt frem i offentligheden.

Det er en almindelige type EQS 450, der nu kaldes fra Mercedes 1000, hvilket betyder, at en Mercedes EQS med den største batteripakke skulle kunne nå 1000 km eller bedre på en opladning. De nøjagtige data må vente, til Mercedes er klar med mere information.

Mercedes siger også, at det nye faststofbatteri (solid state) er mere sikkert ….???

Batteriet er samtidig lettere og mere effektivt, det kan oplades mærkbart hurtigere, men batteriet er 25 procent mere effektivt end dagens type batteripakke i samme størrelse og vægtklasse, og det er naturligvis gode nyheder.

Hellesen, Duracel eller måske noget Harald Skrald, det er ikke til at sige, men vi formoder, det er den nye type faststofbatteri til Mercedes, som skulle give el-bilen mange nye fordele.

Når vi lægger mærke til beskrivelsen som mere sikker, er det fordi man samtidig antyder, at dagens batteri åbenbart ikke er så sikkert, som vi ellers går og tror! Det vil Mercedes sikkert kalde en overfortolkning, men alligevel.

Mercedes har patent på det nye batteri, hvilket vil sige den endelige opskrift på batteriet, som vi ikke kender indholdet af. Det betyder også, at vi ikke kender prisen på denne type batteri, vi ved ikke, hvor vanskeligt det er at producere, så der er mange helt åbne spørgsmål, men i F1 er det knap så vigtigt hvad det koster, – bare det er sjovt, og det virker.

Solid state batteriet var ellers sparket langt ud i fremtiden ifølge såkaldte eksperter i batteriteknologi. Med det seneste tiltag fra Mercedes gætter vi på, at det nye faststofbatteri sidder i næste års helt nye F1 racer fra Mercedes, og så er der flere ubesvarede spørgsmål, som kan gøre den nye type batteri drilagtigt, for hvor finder vi de råstoffer, der er blandet i det nye batteri, og det vil også være forkert at tro, at Mercedes er de eneste, der piller med denne type batteri.

Skal vi finde de nødvendige råstoffer hos en eller flere diktatorer? Kan de komme fra kritiske steder med uro, bliver vi afhængige af Kina eller Rusland, eller kan vi nøjes med at skrabe lidt is til side i Grønland, og på den måde gøre overgangen til selvstændighed lettere?

Mange ubesvarede spørgsmål i kølvandet på en ellers god nyhed.

Der er rigtigt mange ubesvarede spørgsmål med den nye type batteri, men vi gætter på, at Mercedes er klar med denne type batteri i næste års helt nye F1 racer.

Pin It on Pinterest

undefined