Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. May '20 10:01 by Jørli Petersen

Supersize me

Ford udskifter Edge med 2-liters diesel med den større 3-liters V6 Explorer i hybrid version. Det giver CO2 mening.

Ford har sendt mærkets store europæiske Edge på tidlig pension, for til gengæld at hente den amerikanske Explorer til Europa og Danmark. Udskiftning af en større SUV med 2-liters diesel med en endnu større SUV med 3-liters V6 benzin er en voldsom kovending af ellers CO2 forskrækkede Ford, men der er selvfølgelig en forklaring.

Den Explorer der kommer til Europa, er en ny variant med plug-in hybrid, og så snart der kobles noget eldrift på en den almindelig type bil med forbrændingsmotor, sker der noget seriøst med de officielle forbrugstal og dermed tal for udledning af CO2.

Plads til 7 og bunkevis af typisk amerikansk udstyr. Vi garanterer, at bilen har medfødt kompas, og vi ved også, at du aldrig kommer til at mangle kopholdere, og trailer er ikke noget problem. Max påhæng er 2500 kg.

Ny amerikansk Ford Explorer kører officielt meget længere på literen end Edge med 2-liters diesel, Explorer har også lavere CO2 tal, der er med til at hive Fords samlede udledning ned under de grænser, der udstikkes af EU, og sådan kan officielle tal åbne døren for en meget almindelig amerikansk Ford.

I USA sælges Explorer i flere udgaver. Den 3-liters model der er basis for den nye plug-in, yder 400 HK på det amerikanske marked, i hybridudgave er der tilført et 13,6 kWh batteri plus en elmotor, så den samlede effekt øges til 457 HK, mens det maksimale moment er så fornemt som 825 Nm.

Explorer er udstyret med en ny type elektronisk styret 4-hjulstræk.

Rækkevidde på el oplyses til 42 km, men det interessante ved en hybrid af denne type er, at man får et lille ekstra boost fra elmotoren, når man starter eller ønsker at hurtig overhaling, bilens præstationer bliver lige skærpet et par grader, men hvor meget det hele spiller i den nye Explorer, må som altid komme an på en prøve.

Ford Explorer er en stor SUV set med danske øjne, men en helt almindelig type familiebil i USA, prisen i Danmark starter omkring den runde million.

Automatkassen i Explorer er den samme 10-trins, som vi allerede kender fra Ranger Raptor, hvor vi ikke er vildt begejstret for kombinationen af en presset diesel og 10-trins amerikansk automatkasse. Vi har større forventninger til kombinationen af 3-liters V6 benzin og samme gearkasse, men der er også meget andet at se frem til, for Explorer er en ægte folkelig amerikaner, en efter danske forholdsvis stor SUV med plads til syv, en ny type elektronisk styret 4-hjulstræk og alt tænkeligt i typisk amerikansk udstyr, herunder hele 12 kopholdere.

12 kopholdere til en 7-personers. Supersize me!

I USA lægger en 3-liters V6’er 400 HK, i dansk udgave med hybrid, øges effekten til 457 HK og hele 825 Nm.

Pin It on Pinterest