Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. December 16:06 by Jørli Petersen

Suzuki kommer først

Suzuki eVitara er identisk med Toyota Urban Cruiser, og det er Suzuki der kommer først med den nye model. Suzuki er klar til at levere i starten af januar.

Det er ikke en Vitara i klassisk forstand, men det er den nye type eVitara, der slår Toyota i opløbet, både når det gælder pris, men også når det gælder tidspunkt for levering.

Den nye Suzuki eVitara får dansk premiere den 10-11 januar 2026, altså om mindre end en måned, og vi kan forsikre læserne, at der er en solid bunke biler i Danmark, og de mennesker der måtte have et ærinde i Køge, kan selv forsikre sig, at bilerne er klar til levering, for de fylder godt op på pladsen ved den danske importør.

Den nye Suzuki eVitara er helt identisk med Toyota Urban Cruiser. Det er også Suzuki, der bygger de biler, som Toyota sælger, begge biler produceres i øvrigt i Indien, men lidt endnu ved vi ikke, hvornår Toyota er klar til at levere. Hos Toyota bliver man ved med at sige – ræven kommer – , men man siger ikke hvornår ræven kommer. Man nøjes med at oplyse, at inden udgangen af 2026 kommer der fire helt nye ellerter fra Toyota, og Toyota også har oplyst, at den første af de fire nye, skulle være en ganske opdateret udgave af den kendte bZ4X, hvorefter Urban Cruiser så skulle være nummer to i rækken af nyheder.

Suzuki eVitara var sammen med Toyota Urban Cruiser blandt de biler, der deltog i kampen om at blive Årets Bil i Danmark 2026. Som de fleste kan huske, nåede eVitara og Urban Cruiser ikke blandt de syv nominerede, og det havde vi vanskeligt ved at forstå her på redaktionen.

Til gengæld ser man anderledes på alle de nye biler i Norge. Her er eVitara og selvfølgelig Toyota Urban Cruiser klar til finalen, – ikke om den danske titel, men om at blive den bedste nyhed i Norge i modelåret 2026.

Det er Suzuki der bygger den fælles model på Suzukis fabrik i Indien, og det er også Suzuki eVitara der er billigst. Priserne starter lige under 230.000 kr.

Pin It on Pinterest