Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. March '19 15:25 by Jørli Petersen

T-Roc med 300 HK

VW T-Roc i R udgave er lidt endnu en concept model, men det varer ikke længe, før bilen kan købes til en endnu ukendt pris hos forhandlerne. 4WD og 300 HK er det hurtige signalement af den kraftigeste T-Roc.

Det er næste befriende, at VW kalder den forholdsvis nye T-Roc for en crossover, hvor alle andre har travlt med at få smurt noget SUV ud over deres nyhed.

T-Roc ligner mere og mere en topsælger for VW. Siden modellen fik debut i november 2017, har man solgte flere end 200.000 biler, og det har danske kunder fået at føle, for ventetiden på T-Roc har været kilometerlang.

Om det også kommer til at gælde for den nye model T-Roc er nok mere tvivlsomt. Den forventede højere pris, skal holde holde visse købere på forsigtig afstand, men den nye T-Roc er ellers en af de meget spændende nyheder, som tikker ind i det fjerne.

Motoren er 2-liters, men med solid assistance fra noget kunstigt åndedræt, henter VW hele 300 HK ud af herligheden, og i tilgift får man 400 Nm, så det skorter ikke på rå kraft i T-Roc R, som selvfølgelig har 4-hjulstræk og 7-trins DSG automatgear.

Ingen grund til at spare på mængden af udstødningsrør. Fire styk af slagsen, skal nok sende de rigtige signaler på det tyske motorveje.

Lidt endnu kalder VW bilen for et concept, men det er kun et spørgsmål om tid, før bilen kan købes hos forhandleren, og man får en bil med politisk korrekt tophastighed på 250 km/t, mens de første 100 km/t er klaret på 4,9 sekund.

VW er også klar med den næste model Transporter, som tradition tro først lanceres som Multivan, hvilket vil sige bil med glas hele vejen rundt og det antal sæder man ønsker bag de to forreste.

Ny Multivan er også ny Transporter, og når Geneve er færdig med de hvide plader, kommer turen til gule plader og Transporter, og her venter en bil, der stort set ligner den tidligere model til forveksling, men teknisk er der tale om meget store ændringer.

Bilen er blevet digital, skriver VW om Multivan, men det samme vil gælde for Transporteren, hvor man foruden en mængde af det nyeste sikkerhedsudstyr, og vil få en fuld on-line kabine, der holder styr på samtlige informationer og opdateringer via det indbyggede simkort.

Først Multivan, kort tid efter kommer så den mere almindelige Transporter.

De tidligere så partikelplagede 1,6 og 2,0 dieselmotorer kører videre, men i ændret tilstand. Eneste 1,6’er bliver i fremtiden en 90 hestes version. Et plus på seks heste i forhold til nuværende model. Resten af motorprogrammet er 2-liters, hvor folkeudgaven får 110 HK, mens det der mere ligner brugbare modeller starter med 150 HK, foruden den nye topmodel der får hele 199 HK.

Både 150 og 199 hestes udgaverne fås med automatgear af typen DSG. 199 hestes har DSG som standard. De 4-hjulstrukne udgaver af Transporter kører videre. 4WD kan tilkøbes til 150 og 199 HK.

Forventet dansk salgsstart? Med normalt tempo ligner det ny Transporter i Danmark i det tidlige efterår.

De store forbedringer på Multivan og Transporter finder man i det elektroniske, ligesom motorerne har fået en mindre opdatering.

Pin It on Pinterest