Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. May 09:09 by Jørli Petersen

Tesla ude af top-10

Der er ingen tvivl. Det er ikke bilen, men manden bag bilen, der er årsag til den store nedtur for Tesla.

April måned 2025 er en skæbnemåned for Tesla. Efter at have været dominerende på det danske marked i længere tid, er det gået helt galt for især Tesla.

Det omdiskuterede bilmærke har ikke en eneste model blandt de 10 mest registrede biler i april måned, og det på trods af Tesla endelig har fået rigeligt af den nye model Y, som rigtigt mange har ventet på.

Men så skete der noget med amerikansk politik og Tesla. Vi kender alle historien, og hvor alle dømte Tesla ude for flere måneder siden, ønskede vi på Bursd.com at afvente salget i april, hvor Tesla havde haft den nødvendige tid til at få indfaset den nye model Y, som rigtigt mange pludselig har vendt ryggen, og købt noget andet.

Salget af Tesla er faldet med 67,2 procent i forhold til april måned 2024. I 2025 blev der sat nummerplader på 180 nye Tesla. I april 2024 var tallet 548.

Hvad gør Tesla så? Seneste træk fra Tesla er en såkaldt rentekampagne. Det skal være billigt at finansiere den nye Tesla, men det træk får næppe nogen betydning for salget af Tesla i Danmark.

Tilbagegangen er på 67,2 procent i forhold til april måned året før, hvor der blev solgt 437 Tesla Y, mens den mindre model 3 ikke var blandt top 10 i april 2024. Der blev i alt solgt 548 Tesla i april 2024.

Med Teslas nærmest voldsomme kollaps på det danske marked, er der lukket op for konkurrenterne, og der må være glæde dage hos Skandinavisk Motor Co, der importerer alle VW’s bilmærker.

Nye Tesla-klubber ser dagens lys.

Ni ud af 10 på april måneds top-10 er modeller fra VW koncernen. Det er kun Toyota med bZ4X, der kan blande sig blandt de 10 mest populære biler, og hvis vi ser tilbage på april i 2024, var det et mere blandet felt i top-10.

Manden i centrum.

Det var med det man kan kalde de vanlige topsælgere som Peugeot 208 og Citroen C3 i toppen af listen, men hele Stellantis koncernen med alle dens bilmærker er faktisk forsvundet på samme måde som Tesla. Der er med andre ord tale om et dobbelt kollaps på det danske marked, og ingen forstår fuldt og helt, hvad der er sket med den nye importør Wismo, der har overtaget import af blandt andet de mange bilmærker fra Stellantis efter K.W.Bruun.

Peugeot 208 og alle de andre fra Stellantis er pist borte! Hvad skete der egentlig med de mange bilmærker fra Stellantis? Forklaring søges.

Rygterne er mange, nogle er rigtigt triste, vi kan også se vigtigt personale forlade Wismo og dukke op andre steder i bilbranchen, og det er ikke kun blandt personbilerne, der er tale om et kollaps, det samme er sket med varebilerne.

Det er som om der slet ikke kommer biler til landet fra Citroen, Fiat, Opel og Peugeot.

Top 10 personbiler april 2025
Skoda Elroq 1031
Volkswagen ID.4 633
Audi Q4 e-tron 420
Toyota bZ4X 419
Volkswagen ID.3 403
Skoda Enyaq iV 371
Cupra Formentor 362
Audi A5 342
Cupra Terramar 303
Volkswagen T-Roc 303

Det er som altid Bilimportørernes Sammenslutnings efterfølger, der har leveret talmaterialer til denne artikel.

Pin It on Pinterest