Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. March '23 13:00 by Jørli Petersen

Tidens ellert

MG4 er nummer fem i MG’s modelprogram. Den nye generation MG er ved at placerer sig strategisk godt på markedet, både testbilen og den nye og lidt mindre model ligner topsælgere.

Det nye MG eller det kinesiske MG har været i Danmark i flere år, og mærket har fået godt fat i danske købere. Bedre end vi havde forventet, da MG vendte tilbage.

Seneste nye model er 4, og samlet har MG nu hele fem modeller stående hos forhandlerne, så der er ellert for de fleste, hvor model 5 er noget så almindeligt og elementært som en helt almindelig stationcar, mens model 4 er den hatch-back, der er så populær hos danske købere.

Siden vi kastede første blik på MG4, har vi haft den helt i top blandt vores såkaldte favorit-ellerter, selv om vi ikke er noget stor fan af el-biler, hvis det er familiens eneste automodyt.

Faktisk er og var vi så glade for MG4, at vi havde den som favorit, da der skulle gives point blandt de nominerede syv til Årets Bil i Danmark. Det er også værd at bemærke, at MG4 er bilen, der blev henvist til en placering som nummer to med historisk lille marginal, da MG4 nåede 118 point, hvor vinderen VW ID Buzz kravlede op på 119.

Klassisk 5-dørs hatch-back som danskerne foretrækker deres biler.

Det er også værd at bemærke, at ID Buzz og MG4 har noget ganske væsentligt til fælles, -motoren. Det er samme 204 hestes motor, der ligger i de to biler, det er den motor der populært kaldes for Bosch motoren, og gæt selv hvorfor!

Begge biler lægger de 204 HK, herfra er der lidt forskel i 0-100 på de efterhånden mange biler, der kører med samme motor. Der er også forskel på, hvor fabrikkerne vælger at sætte en stopper for bilernes tophastighed, og så gør vi i dette tilfælde en undtagelse, vi starter med det vi kun gør i ringe grad, når vi tester el-biler, vi giver et indtryk af bilens egenskaber på motorvej, og således med maksimal tilladt dansk hastighed.

Styring og rækkevidde

De internationale kilder vi hælder til, når vi ser på målinger af el-bilernes virkelige rækkevidde, siger også, at man halverer en el-bils rækkevidde, når man smider den ud på motorvejen. Efter vore målinger er det ikke helt tilfældet med de danske fartgrænser, men der er meget om snakken, og i Tyskland er det med garanti helt korrekt, og MG4 er ingen undtagelse.

Typisk MG kabine hvor der spares på knapper af enhver art. Det nye er den for lille skærm bag rattet, mens centerskærmen hele tiden bliver større.

Det går stærkt på måleren, der sladrer om ”tankindhold”, men ser vi bort fra alt det med rækkevidde, har vi lidt mere vindstøj end klædeligt for en bil med så dominerende hækspoilere, vi er heller ikke 100 tilfreds med bilens retningsstabilitet, det skyldes med stor sikkerhed bilens konstruktion med motoren bagude og træk på baghjulene, men heller ikke usædvanligt for en kineser, hvor endnu ingen har imponeret os med deres såkaldte køregenskaber.

En af de biler der slipper for hårde knubs, er netop MG4. Vi er faktisk lidt fornøjede over netop denne ellert, – og det kræver en del, men det handler om bilens vægt, som er forholdsvis lav, når man er en ellert. Kørevægten er 1760 kg, og vi skal også tilføje, at hvis man stopper fire personer i bilen, bliver den meget kinesisk i sit udtryk, hvilket vil sige meget uinteressant.

Styringen på MG4 er faktisk ganske god, så når vi er faldet lidt for MG4, skyldes det for en stor del bilens styring, den rækkevidde, som rent faktisk er ganske god, og igen, – det handler også om vægt, så bilens vægt giver pluspoint, og her kommer det væsentligste, – bilens pris.

MG kom først

Testbilens pris med hele svineriet af meget lidt ekstraudstyr er 290.000 afrundede kroner. En rigtig flot pris da der skulle fordeles point til Årets Bil i Danmark, men siden er der sket meget, Tesla har bombet løs på priserne, og selv VW er begyndt at justere deres priser. ID4 er netop nedsat med 45.000 kr til 340.000 kr, men MG kom alle i forkøbet, for i slutningen af november kunne MG fortælle, at man kom med en mindre superudstyret model til 250.000 kr, og så er MG helt inde i hjertet af den prisklasse, hvor danskerne købes flest biler.

Med MG4 er el-biler pludselig blevet tilgængelige for hovedparten af danske bilkøbere. MG4 er nu billigere end Peugeot e-208 og Citroen eC4, den er markant billigere end VW ID.3, og her kommer det sjove, MG4 kører også benklæderne af VW ID.3, så vælger man MG, får man både i pose, sæk og på Eur-palle. Det sidste er garanti, for en MG har syv års garanti på bilen, mens stregen i regningen er syv års garanti på batteripakken, hvor otte er dagens standard.

Foderbræt eller indretning til servering? Drejeknappen er frem/tilbage pladen bag er til opladning af snakkefon, kopholdere nederst med yderligere aflæggeplads.

Apropos batteri. Den type batteri der ligger i MG4, er det nyeste nye fra den store SAIC koncern, der laver MG. Batteriet er tyndere end tidligere, så det bliver også muligt at gøre bilerne lavere og dermed mere vindvenlige, også kommer alt det med design.

En sællert?

Designerne har haft en kedelig vane med at give el-biler et underligt eller direkte kikset design, alt efter temperament. MG4 er blevet mere civil, om vi må bruge det udtryk, fronten er slet ikke så ringe endda, mens bagdelen er det alternative på MG4. Markant lygtearrengement tværs over bilen og ikke mindst en iøjefaldende hækspoiler, og den orange farve på testbilen gør det ikke lettere at sige OK.

Nu kan MG4 også fås i andre farver, og her er det ikke så markant, men det er op til den enkelte køber, så vi runder af med det indre, hvor det går ganske fint med at finde sig til rette i sæderne, at instrumenteringen er delt op i to, er ikke ualmindeligt, men vi er ikke pjattede med den meget lille skærm under rattet, mens den store skærm er midterskærmen. Som bruger skal man også vænne sig til, at der ikke skal trykkes eller drejes på en start/stop knap. Bilen skal lokalisere senderen, man har i lommen, og når man går fra bilen, må man håbe, at det hele lukker ned.

Tillidsvækkende. Hm? Det virker tilsyneladende.

Som det har været tilfældet med tidligere test af MG, er vi ikke fan af bilens indretning og betjening. Alligevel. MG4 er netop nu vores absolut foretrukne ellert. Blandt dem alle. Og den model til 250.000 kr der dukker op i marts, må blive en rigtig dansk sællert.

Rækkevidde estimeret: MG 4 64 kWh
By koldt vejr 355 km By mildt vejr 535 km
Motorvej koldt vejr 260 km Motorvej mildt vejr 335 km
Gennemsnit koldt vejr 305 km Gennemsnit mildt vejr 420 km
Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland.    

Bagpartiet på MG4 er karakteristisk, og det særegne understreges af den 2-delte hækspoiler, som ikke helt kan kompensere for den manglende bagrudevisker.

MG4 Luxery

Pris: fra 249.999 kr

Pris for testbil: 289.799 kr

1 – aut

204 HK 6000-9000 o/m

250 Nm v. 1000-3500 o/m

0-100 km/t: 8,0 sek

Tophastighed: 160 km/t

Batteripakke 64 kWh

Spænding ? 400 V

Rækkevidde 435 km

Kørevægt: 1760 kg

Totalvægt: 2133 kg

Trailer: 300/500 kg

CO-2: 0 g/km

Pin It on Pinterest