Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. April 08:53 by Jørli Petersen

Til angreb

K4 er en ny Kia, der ventes på markedet næste år. Der er tale om en klassisk 4-dørs sedan, og der er ikke udsigt til en K4 stationcar.

K4. Navnet lyder som et pansret køretøj på vej til Ukraine, men det er ikke tilfældet. Bilen med det noget underlige navn er en helt ny Kia, en 4-dørs sedan, som Kia mener er den bredeste i sin klasse.

Med en længde på 471 cm, ligner K4 ikke en oplagt afløser til populære Ceed.

Samtidig er der ikke noget der tyder på, at K4 kommer som stationcar, hvor Ceed og K4 kommer meget tættere på hinanden på rene ydre mål, og så er det også bemærkelsesværdigt, at den nye kampvogn, som ikke er nogen kampvogn, blev præsenteret i New York.

Det er meningen K4 skal på markedet næste år. Indtil vi får mere information, er det usikkert hvad der skal ske med Ceed, men Ceed som stationcar er et meget stærkt kort hos Kia, så indtil vi får anden information, er der intet der tyder på, at K4 kampvognen skal være en afløser for Ceed.

Den nye model er udstyret med lige så meget elektronik som et helt kommandocenter i felten. Der er det meste, af det vi kan ønske af en ny model årgang 2025, der er alle former for opkobling og sikkerhedsudstyr, vi har ikke hørt om det inkluderer camouflage for parkeringsvagter, det kunne ellers være en rigtig god ide, men vi ved, at K4 kommer med to motorer.

Der er stakkevis af elektronisk udstyr i K4. Både af den underholdende salgs, men også til mere sikkerhed.

En 1,6 og en 2,0, og nej, det er den lille, der er den kraftige.

Kia arbejder med 1,5 liters turbo i Ceed, i K4 er det 1,6 liters turbo, der er toppen af poppen. Denne udgave af K4 lægger 190 HK og 264 Nm, og for at styre de mange kræfter, har Kia tilføjet en ekstra stiver på bagerste hjulophæng, der er af typen multi-link. Den ekstra afstivning holder styr på hjulenes sidevers bevægelser, men det er lidt usædvanligt, at man gør så meget ud af en topmodel, som kun lægger godt 40 HK mere end basismodellen, der er en klassisk to-liters med 147 HK og 179 Nm.

Det skærper nysgerrigheden omkring bilens opsætning. Har Kia med vilje opsat 2-liters modellen meget blødt for at gøre amerikanerne vilde i varmen, og vil Kia eventuelt lave en anden type afstemning til det europæiske marked? Alt det ved vi meget mere om, når vi nærmer os 2025.

K4 er noget længere end Ceed som 5-dørs, og K4 skulle også være klassens bredeste bil. Stilen er coupe og dørgreb til bagdørene, er godt gemt lige omkring bagstolpen.

Pin It on Pinterest