Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. October 11:51 by Jørli Petersen

El til samme pris

Slut med dyre el-varebiler. Fra og med i dag, koster en Renault Master i el-udgave det samme som en Renault Master med dieselmotor tilsat automatgear. 

Det var en markant bombe, der sprang på den morgen, hvor udstillingen for el-biler har taget sin begyndelse i Bella Center.
Før dørene blev åbnet i Bella Center, tikkede der en kort meddelelse ind fra Renault, som ganske kort har udløst den panik, som i løbet af de næste timer bredte sig over den erhvervsdel, der indleder fire dage med ellerter i alle størrelser.
Den nye Renault Master har fået nye priser, og det er mest Master, der skal sole sig i nyheden, men meddelelsen gælder for alle elektriske varebiler fra Renault, så netop nu bliver der gjort alt for at få rettet priser på samtlige elektriske varebiler i Danmark, for Renault vil fra og med nu sælge el-biler til samme pris, som de indtil nu har taget for den tilsvarende varebil med dieselmotor og automatgear.
Nyheden var så varm, at den afdeling af Renault, den afdeling der hedder Renault lastbiler, der også sælger store varebiler, ikke havde hørt, at de godt kunne sænke prisen på deres fine nye el-Master med mere end 70.000 kr.
Helt ærligt så de noget mistroiske ud på standen for Renault lastbiler, men til sidst gik det op for dem, at der var sket noget af meget stor betydning.

Det var ikke alle i Renault koncernen, der havde hørt nyheden. Hos Renault lastbiler, der også sælger varebiler, var det en overraskelse, at man skulle sætte priserne ned.

Den praktiske betydning er til at tage og føle på. Ny Master med rækkevidde på 460 WLTP kilometer, falder med 73.000 kr minus en flad ti’er, og det er da en prisreduktion, der er til at tage og føle på.
Lidt længere op ad dagen kom det fulde udspil til syne. Det er ikke kun ny Master, der er faldet i pris. Det er samtlige varebiler fra Renault, så både Trafic og Kangoo i elektriske versioner, er nu faldet i pris, så de er direkte sammenlignelige med samme bil med dieselmotor med automatgear.
Den skelsættende nyhed betyder, at det ikke længere er en større økonomisk udskrivning at vælge el- frem for diesel. Det betyder også, at de bilmærker der benytter biludstillingen i Bella Center til at vise nyt, allerede skal have trykt nye prislister, hvis de i det hele taget vil sælge el-biler, for konkurrencen på bilmarkedet er kniv skarp, så hvis man er 50- eller 75.000 kr for dyr, er det slut med at sælge biler.
Vi ser frem til at følge salget af varebiler de kommende måneder, og vi vil i særdeleshed holde øje med Renault, der har startet den nye Tesla-lavine for varebiler.

Prisnedsættelsen gælder ikke kun for ny Master. Det er alle elektriske varebiler fra Renault, der har fået nye, lavere priser.

 

 

 

 

Pin It on Pinterest