Titusinde snoninger
Det skulle være verdens hurtigste serieproducerede motor med 10.000 på omdrejningsgtælleren, før den skifter til det røde felt.
At tænke sig. En såkaldt standardmotor, hvor otte cylindre farer op og ned i et vanvittigt tempo, for at forvandle denne lodrette bevægelse til noget, der snurrer rundt, og det eneste lille problem med denne opremsning er, at motoren er en ægte Lamborghini, og problemet er tallet otte, for en helt rigtig Lambo har selvfølgelig 12 propper, der farer op og ned i maskinrummet.
Som kompensation har Lambo tilsat en gang elektrisk energi, så den samlede effekt når op på mere end respektable 920 HK.
For at nå så voldsom effekt, har Lambo foruden to turboladere tilsat motoren tre elmotorer, og når alle kræfter er trukket ud af stalden, kan den nye Lambo Temerario nå den sjældne tophastighed på 340 km/t, og så er vi naturligvis i den ypperste klasse, både hvad angår sportsvogne, men også når det gælder pris, som vi fortsat ikke har omsat til danske kroner, men den skal nok koste lidt mere end en standard Kia.
De første 100 er klaret på sølle 2,7 sekunder, så gearskiftet skal ikke være alt for sløvt, hvis man skal måle så præcist i tiendedele, og med denne nyhed fra den italienske fabrik, har Lamborghini gjort alle sine modeller mere eller mindre elektriske, så man med god samvittighed kan sige, at man følger med tiden. Hybrid-Lambo.
Holder Lamborghini så op med at lave benzinmotorer, når eller vi kan snarere sig hvis EU får sin vilje, med at stoppe alt salg af benzin og dieselmotorer i EU inden for en overskuelig årrække? Når vi begynder at trækker lidt i land, er det fordi der er begyndende utilfredshed i visse dele af de politiske bagland, så fra at være noget helt sten- 100 procent sikkert, er der nu en vis form for begyndende usikkerhed.
Hvordan denne usikkerhed udmøntes, er fortsat meget usikkert, måske vil man lægge begrænsninger på produktionen, måske vil man udskyde den skæbnesvangre dag, eller måske finder man på noget helt andet.
Indtil videre, må vi nøjes med at fornøje os over biler som Lamborghini, som oliesheiker og amerikanske mangmillionærer fortsat kan fornøje sig med, også selv om EU skulle blive forbudt område for herlige biler som Temerario.