Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. April '16 13:12 by Jørli Petersen

Tivoli skifter navn

 

Ssangyongs største nyhed er Tivoli, som i Danmark får navnet LUVi.

Ssangyongs største nyhed er Tivoli, som i Danmark får navnet LUVi.

Når Ssangyong vender tilbage til det danske marked, bliver det med en venlig gestus overfor Tivoli. Ssangyong har valgt at skifte navn på mærkets største nyhed, den nye model Tivoli, som nu skifter navn til LUVi, der er en forkortelse af Leisure Utility Vehicle inspired.

Den koreanske gestus gælder dog kun i Danmark, og man gør det med henvisning til,  varemærket Tivoli allerede er taget.  Vi tror imidlertid ikke, at Tivoli med hovedingang på Vesterbrogade, har taget varemærket Tivoli for automobiler, så navneskiftet er mere venlighed og måske risiko for dårlig omtale ved introduktion, end det er noget som helst andet.

Alle nye modeller Ssangyong har 5 års garanti, men desværre med en begrænsning på 100.000 km, så helt koreanske er det forsat ikke, selv om fabrikken ligger lige uden for Seoul.

Ssangyong Tivoli (LUVi)´ser ud til at få beherskede danske priser, hvis vi bruger de svenske priser som vejledning. Vi gætter på en startpris lige omkring 190.000 kr.

 

Ssangyong Tivoli hedder fortsat Tivoli på alle andre markeder, og det mest interessante er måske, at Tivoli også hedder Tivoli i Sverige, selv om importøren i Sverige er den danske Nic. Christiansen koncern, og dermed helt identisk med den danske importør.

Fra den danske importør er der positive meldinger om udvikling i det kommende danske forhandlernet, men så er det også sket med information. Tidspunktet for dansk salgsstart er fortsat ukendt, det samme er priserne, men vi kan måske hjælpe en anelse ved at fortælle, at prisen for billigste Tivoli er 160.000 kroner i Sverige, så den danske importør af svenske biler kender således den samlede pris på bilen, når den står klar til salg hos forhandleren.

For at få en ide om den kommende danske pris på Tivoli (LUVi) sammenligner vi prisen på Tivoli med Nissan Qashqai i Sverige, her er prisen 183.000 kr, og nøjagtigt samme bil koster 230.000 kr i Danmark. Da der ikke er afgift på biler i Sverige, kunne de tyde på en dansk Tivoli (LUVi) pris et godt stykke under 200.000 kr, -vi tror på en startpris lige omkring de 190.000 kr for den største Ssangyong nyhed, som byder på fem års garanti, desværre med en begrænsning på 100.000 km.

Pin It on Pinterest