Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. April '20 20:14 by Jørli Petersen

To gange to-liters

Mazda 3 i topudgave med den banebrydende Skyactive X-motor, som med tiden bliver endnu bedre.

Det ligner noget ganske traditionelt, en Mazda 3 med 2-liters benzinmotor, som i disse tider slet ikke er så almindelig længere. Alene motorstørrelsen på to liter gør bilen lidt ualmindelig, men pas på hvis du overvejer ny 3’er, for der er to 2-liters benzinmotorer i 3-programmet, og der er meget stor forskel på de to maskiner, selv om begge motorer har samme blok med en lidt lang slaglængde, som igen giver lidt plusser når det gælder naturligt drejningsmoment.

Basismodellen, som selvfølgelig er den billigste, er helt traditionel sugemotor. Ikke det store vilde ståhej, nærmest en rendyrket klassiker, nogle vil endda kalde den historisk eller fortidslevn, mens motoren med X efter Skyactiv, er noget ganske andet, og det der er med til at gøre Mazda 3 til noget meget specielt.

Lækre lyse sæder og lyse farver i kabinen, øger det gode indtryk.

Samtidig har det regnet med priser over Mazda den seneste tid. Det handler om bilens design, og i dette tilfælde er vi meget enige i de smukke ord der er givet til Mazda 3, for her på redaktionen er vi meget stor tilhænger af Mazda nye design. De meget vellykkede biler står nærmest i kø for at komme til forhandleren, men som altid er de mest fantastiske biler endnu kun nået til et par udstillinger, og hvis du bliver nysgerrig, kan du bare gå på Mazda jagt her på siden. Kik eksempelvis på Mazda og Geneve.

På den måde kom vi frem til det vigtigste, den nye Mazda 3 i topudgave, som igen lidt usædvanligt både fås som hatch-back og som klassisk sedan. Testbilen er sidstnævnte, men skulle vi vælge mellem de to, ville vi nok foretrække den klassiske 5-dørs.

Et fundamentet

Vi har tidligere dyrket Mazda nye X-motor. En motor der kører med en helt utrolig kompression på 16,3:1, et tal der er identisk med det man finder på en dieselmotor, en motor der arbejder med lean-burn, som ved den yderste grænse kan komme helt op på 50:1, og så vil særligt teknisk kyndige omgående sige, – partikler og problemer med miljøregler.

Helt klassisk bagagerum for en sedan, endda med lige så klassiske kuffertknusere.

Sådan er det ikke med Mazdas X-motor. Den arbejder med et voldsomt iltoverskud, der er installeret en kompressor, som alene har til opgave at skaffe tilstrækkeligt med frisk luft til forbrænding, og resultatet lader sig ikke fornægte, for Mazdas nye motor har helt sin egen karakter.

Den rækker solidt over et bredt område, den lyder anderledes, for at gøre det hele lidt mere grønt, har Mazda tilsat en meget enkel form for mild-hybrid, hvis største fordel må være, at den ikke arbejder med batteri, men med kondensator, som kan oplades og igen slippe den opsparede energi meget hurtigere end det klassiske batteri, uanset type.

Den lille tællemaskine nederst til højre i billedet, har ualmindelig travlt i en Mazda 3, for der pumpes store mængder ilt ind i motoren.

På papiret oplyser Mazda, at motoren lægger 180 HK ved 6000 omdrejninger, men den arbejder kun med 224 Nm ved 3000 omdrejninger, og dermed er det åbenlyst, at der ikke er nogen form for trykladning i almindelig forstand, og hvis vi skal skære helt ind til Mazdas intentioner med første udgave af den nye type X-motor, fristes vi til at kalde motoren for et solidt fundament.

Mazda slår ikke større brød op end man kan bage, og køre ud med Nemlig -et eller andet, Mazda har både livrem og seler på i første forsøg, for man løber selvfølgelig en beregnet risiko, når man bygger en benzinmotor, som både gør det ingen anden tidligere har kunnet, samtidig med man lade motoren arbejde på nogenlunde samme måde som en dieselmaskine.

Kompression som en dieselmotor, og så kan Mazdas nye motor endda klare sig med almindelig 95 oktan.

Derfor er vi overvist om, at vi har meget mere i vente. De 180 HK kan så let som ingenting skrues godt i vejret, men endnu bedre bliver det, hvis man også gør noget med motorens moment, så vi venter pænt på næste generation, som nok ligger et par år ude i fremtiden, men motoren har et meget stort potentiale, både når vi taler effekt, forbrug og udledning.

Det lækre

Vi indledte med det lækre Mazda design, og ny 3 er en bil der pynter i det moderne bybillede. Der er også fyret op under det nyeste i sikkerhed, og så har Mazda endelig smidt skeen i den anden hånd, og gjort noget med det tidligere noget triste mørke farvevalg i kabinen. Det var næsten lidt for meget sort i sort, tilsat meget mørke nuancer, men designerne har fået mere løse tøjler, og når man som testbilen får lyse sæder, er der for alvor skruet op for den mere lækre afdeling, der er alt andet end kedelig, samtidig man føler sig velkommen i de ganske gode sæder i Mazda 3.

Køreegenskaberne er solide, et pænt stykke over klassens gennemsnit, vi har gode pluspoint til både undervogn og styring, pladsmæssigt er vi i klassens midte, her er intet nyt under solen, bagagerummet er efter samme opskrift, men frem for alt skal Mazda 3 vælges for den næsten uhørte kombination af lækkert design og en meget spændende motor, som vi kun har set i sin vorden.

Mazda 3 2,0 Skyactiv X 4d

4-dørs eller 5-dørs. Mazda holder på flere måder på traditionerne, mens man på andre områder er med til at træde nye stier. Her ny Mazda 3 som den klassiske sedan, som er ved at være sjælden i det vestlige Europa.

Pris: fra 275.000 kr

Pris for testbil: 305.000 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

6 – man

180 HK v. 6000 o/m

224 Nm v. 3000 o/m

0-100 km/t: 8,2 sek

Tophastighed: 216 km/t

Forbrug: 17,9 km/l

Kørevægt: 1320 kg

Totalvægt: 1927 kg

Trailer: 600/1300 kg

CO2: 127 g/km

Pin It on Pinterest